Gammel traver flytter fokus væk fra lokale klimaplaner

I byerne handler det meget om trafik, energirenoveringer og byggeri. På landet handler det især om opsætning af vedvarende energianlæg og samarbejde med landbruget og andre sektorer.

Den danske klimalov blev vedtaget i 2020. Efter den blev vedtaget har kommunerne og regeringen være i dialog med hinanden.

Ambitionen i samarbejdet på klimaområdet er, at få regler og rammer til at støtte op om lokale initiativer.

Det bedste eksempel er det svære samarbejde om at udfase gas og udrulle fjernvarme. Det næstbedste er aftalen om energi-parker på land og en højere kompensation til naboerne. Kommunerne synes kompensationen er for lille. Men dialogen er der.

Et sidste godt eksempel er omlægning fra diesel til el-busser i de store byer.

DØR kommer selv med et eksempel. De peger på behovet for en bidragsmodel, så klimatilpasning betales af dem, der får mest ud af investeringerne. Altså at dem der ligger i første række har større gevinst af kystsikring og mindre oversvømmelse, end dem der ligger i anden række. Lodsejere i først række skal betale mest.

Den dialog foregår mellem kommuner og stat. Det har den gjort i årevis. Jeg kunne blive ved. Det kan kommunerne også.

Pointen er, at de lokale klimahandlingsplaner er implementeringen af de internationale og nu også nationale målsætninger. Det er ikke noget kommunerne selv finder på, som DØR ellers skriver

Laila Kildesgaard

Pointen er, at de lokale klimahandlingsplaner er implementeringen af de internationale og nu også nationale målsætninger. Helt konkret og med inddragelse af borgerne.

Det er ikke noget kommunerne selv finder på, som DØR ellers skriver. Det er det særlige for modellen, at kommunerne, på tværs af landet, står sammen om den. Kapacitetsopbygning, fondsfinansiering og Concito som videnspartner.

Det er svært at forestille sig noget mere solidt. Det findes mig bekendt heller ikke i verden.

Modellen har afløst mindst fem forskellige modeller fra tidligere, som havde spredt opbakning. Blandt andre besluttede Danmarks Naturfredningsforening at nedlægge deres, da der kom en fælles.

DØR skriver i deres rapport, at en indsats i én kommune kan betyde, at en anden kommune, eller Danmark for den sags skyld, kan slippe billigere. Derfor bør der ikke være kommunale klimamål ifølge DØR.

Hvis man køber det argument, så kan man også hævde, at det ikke kan betale sig for Danmark at have en klimalov.

Det betyder, at de andre lande kan slippe billigere. Så kan vi lige så godt lægge indsatsen på så højt et aggregeret og globalt niveau som muligt. Undlade at investere i havvind. Eller give landbruget ret i, at hvis vi regulerer i Danmark, vil der være lækage, og det vil være skønne spildte kræfter.

Men sådan tænker vi jo ikke. Aftaler på internationalt og nationalt niveau skal forankres lokalt.

Kommunernes klimahandlingsplaner har fokus på, at grøn omstilling og lokal udvikling kan gå hånd i hånd. Derfor har planerne en konfliktnedtrapning indbygget.

Der arbejdes intenst på at finde nye modeller for borgerinddragelse med en bredere repræsentation og større lokal indflydelse i for eksempel de store energiprojekter. Det får både Danmark og EU brug for i de kommende år.

Med risikoen for, at EU-parlamentet bliver mindre grønt, er der ingen tid at spilde. Det anerkender den danske regering. Måske er det derfor, at både CO2-reduktioner, klimatilpasning og lavbundsjorde er nævnt i den aftale, regeringen indgik med KL den 1. juni 2024 om kommunernes økonomi i 2025.

Afslutningsvis - i stedet for at skrive mere om effekten af lokale hastighedsreduktioner - nævnes her kort et par andre temaer, som presser sig på:

• Er det bedst for samfundsøkonomien at samle de grønne hænder centralt i staten og lave regulering eller ansætte dem i kommunerne til at lave myndighedsbehandling af VE-projekter?
• Skal de 250.000 hektar skovrejsning, som blandt andre Svarreudvalget foreslår, rejses for offentlige eller private midler, og hvilke formål skal de fremme. Det kunne være relevant at vide, hvordan det forventes at påvirke jordpriserne og kampen om arealerne.