Havvindmøller: Danmark runder 1 GW-milepæl

KORT NYT: I dag bliver vindmølle nummer 36 i Anholt Havmøllepark tilsluttet el-nettet. Dermed runder Danmark 1 GW (1.000 Megawatt) i tilsluttet kapacitet på havet. En milepæl der cementerer Danmarks centrale position på området og viser vej mod 50 procent vindenergi i 2020.
Anna Gurzhiy Hougaard

Med dagens tilslutning af havvindmølle nummer 36 på 3,6 MW kan Danmarks havmølleparker dække, hvad der svarer til cirka 1 millioner husstandes elforbrug, lyder det fra Vindmølleindustrien. 

Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien, glæder sig over, at Danmark har rundet den historiske milepæl: 

"På vegne af branchen er jeg utrolig stolt af, at vi runder denne milepæl, som er med til at understrege Danmarks globale førerposition inden for vindenergi. I 2012 rundede vi 4 GW vind i alt og vi fik gennemsnitligt 30 pocent af vores el fra vindmøller. Dagens milepæl på 1 GW på havet placerer os på en global andenplads, men en klar førsteplads, hvis vi ser på Danmarks størrelse. Det er med til at understrege, at vi er rigtigt langt fremme med at høste energi på havet," siger Jan Hylleberg i en pressemeddelelse.

Dokumentation
  • Antallet af tilsluttede havvindmøller i Danmark runder i dag 452 møller fordelt på 13 havmølleparker. DONG Energy har opført eller været med til at opføre 8 havmølleparker i Danmark.

  • I alt er der opført 61 vindmøller i Anholt Havmøllepark, hvoraf de 36 producerer strøm.

  • Inden møllerne ved Anholt blev tilsluttet, var den danske kapacitet på havet 871 MW.

  • Når Anholt havmøllepark står færdig, vil den danske havmøllekapacitet nå op på 1.271 MW fordelt på 516 møller.

  • Som tommelfingerregel dækker 1 MW på havet strømforbruget i ca. 1.000 gennemsnitshusstande. Det svarer til, at én vindmølle ved Anholt producerer strøm til 3.600 husstande.

  • DONG Energy har i alt opført eller været med til at opføre havvindmøller med en samlet kapacitet på mere end 1.300 MW i Danmark og England.


Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024