Helveg: Fejl udskyder PSO-afklaring
PSO-STRID: 'Fejl og juridiske uklarheder' er skyld i EU-Kommissionens kovending i sagen om støtte til sol og vind. Det er stadig uvist, hvornår de nye regler vil træde i kraft. Per Clausen kalder forløbet håbløst.
![Sagen om støtte til vedvarende energi har trukket i langdrag for Rasmus Helveg Petersen (R).<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/137601/15887.jpg)
Foto: Ulrik Jantzen
![Kasper Kaasgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4777-kasper-kaasgaard-2-48.jpg)
Kasper Kaasgaard
RedaktørDet udprægede hemmelighedskræmmeri gør det umuligt at have en parlamentarisk kontrol med regeringens handlinger.
Per Clausen (EL)
Klima- og energiordfører
Der var fejl i den blåstempling af Danmarks støtte til solceller, som EU-Kommissionen gav i oktober. Derfor er støtteordningen endnu ikke trådt i kraft. Kort før jul kom Kommissionens rettelser til afgørelsen, og de er nu ved at blive set igennem.
18. februar 2013: Energistyrelsen anmelder sag om statsstøtte til solceller. Det er denne sag, der senere får EU-Kommissionen til at stille spørgsmål til hele PSO-ordningen.
30. april 2014: Møde mellem Energistyrelsen og Kommissionen. Her kommer det frem, at Kommissionen finder PSO-ordningen traktatstridig.
17. juni 2014: Regeringspartierne og Venstre indgår rammeaftalen for Vækstpakken. En væsentlig del af aftalen er en PSO-lettelse på 13,2 milliarder kroner.
18. juni 2014: Klima- og Energiudvalget og energiforligskredsen bliver orienteret om henvendelsen fra EU-Kommissionen i et notat fra ministeren.
24. juni 2014: Ministeren giver en fortrolig orientering til Klima- og Energiudvalget, hvor han blandt andet redegør for Danmarks foreløbige stillingtagen i sagen.
14. juli 2014: Den endelige Vækstaftale indgås.
5. september 2014: EU-Kommissionen fastholder kritikken af PSO-afgiften. Det får klima- og energiministeren til at sige, at den danske ordning skal tilpasses.
7. oktober 2014: Regeringen oplyser forligskredsen bag energiaftalen om, at den har en løsning af PSO-striden.
30. oktober 2014: Kommissionen godkender ændringerne af støtteordning til sol og hustandsmøller, som blev vedtaget i 2013.
15. december 2014: Klima- og energiministeren orienterer udvalget om, at der er fejl i godkendelsen.
18. december 2014: Ministeriet modtager Kommissionens korrektioner.
”Energistyrelsen er i færd med at gennemgå korrektionerne og gøre de nødvendige bekendtgørelser klar til at gå i høring. Det er forventningen, at støttereglerne kan blive sat i kraft herefter,” skriver klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) i et svar til Folketinget.
Ministeren er blevet bedt om at fortælle, hvad der konkret ligger til grund for udsættelsen. I sit svar til Folketinget skriver han dog, at der er tale om fortrolige oplysninger.