Helveg: Vi har stadig et handlerum

INTERVIEW: Den nyeste IPCC-rapport drager dystre konklusioner for klimaet, men det er ikke for sent at gøre noget, lyder vurderingen fra klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen. Rapporten slår endegyldigt fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

IPCC-rapporten er vigtig for næste års klimatopmøde i Paris. "Hvis det her møde falder ordentligt
ud, er det ikke muligt at anfægte, at der er brug for handling," siger Rasmus Helveg Petersen. 
IPCC-rapporten er vigtig for næste års klimatopmøde i Paris. "Hvis det her møde falder ordentligt ud, er det ikke muligt at anfægte, at der er brug for handling," siger Rasmus Helveg Petersen. Foto: Udenrigsministeriet
Kasper Kaasgaard

Vi kan fastholde det på et niveau, der ikke er dramatisk værre end det, vi ser i dag, hvis vi ændrer adfærd – markant.

Rasmus Helveg Petersen (R)
Klima- og Energiminister

En række af verdens skarpeste klimaforskere er i denne uge samlet i København for at færdigbehandle den femte hovedrapport fra IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change.

Fakta
IPCC står for Intergovernmental Panel on Climate Change og er et videnskabeligt organ under FN.

Hovedrapporten fra IPCC er den femte af sin slags.

Den består af tre delrapporter, som handler om videnskaben bag klimaændringerne, effekterne af klimaforandringer, muligheden for at tilpasse sig dem samt hvordan man kan modvirke ændringerne.

I rapporten præsenteres tre scenarier over, hvor meget der skal gøres for at ende på bestemte temperaturstigninger. Det mildeste scenarie giver en stigning på mellem 0,9 og 2,3 grader i år 2100 sammenlignet med før industrialiseringen. I det grelleste eksempel, hvor intet gøres, stiger temperaturen i samme periode mellem 3,2 og 5,4 grader.

For at opfylde det milde scenarie skal verden have negativt CO2-udslip fra omkring 2070. Vi skal altså hive mere CO2 ud af atmosfæren, end vi lukker ud. Tilsammen er rapporterne på over 6000 sider. Det skal efter mødet munde ud i en rapport på 130 sider og et resumé på 30 sider.

Kilde: IPCC

En af rapportens konklusioner er, at klimaforandringerne hovedsageligt skyldes menneskelig påvirkning. Det er første gang, en FN-rapport siger det uden forbehold, og det glæder klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).

”Man kan ikke længere tillade sig at benægte, at det her er naturvidenskab. Man kan ikke længere tillade sig at sige, at det er noget, der er opfundet. Klimaforandringer er et faktum, og de er menneskeskabte, og vi kan gøre noget ved dem. Det er den basis, vi får nu fra København,” siger han.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024