Hvor grønt er EU's budget?
Michael Hjøllund
JournalistOg netop kravet om 20 procent klima over hele linjen er den største grønne sejr ved budgetforhandlingerne. Det mener klimakommissær Connie Hedegaard.
"Det er virkelig en løftestang til, at man kan træffe nogle mere fornuftige beslutninger med EU's penge," siger hun og peger på, at lige meget hvilket område som EU i de næste syv år vil bruge penge på, så skal klimaet hele tiden holdes for øje.
Et nyt grønt tankesæt
Det nye tiltag kaldet klima mainstreaming betyder helt konkret, at når penge i det nye budget gøres op, skal 20 procent være brugt på grønne tiltag til gavn for klima og miljø. Det gælder eksempelvis både udgifter til infrastruktur, landbrug og innovation.