Hvor står Venstre i energiforhandlingerne?

ANALYSE: Venstre krævede i torsdags nye besparelser fra regeringen, før partiet vil genoptage energiforhandlingerne. Men hvor står Venstre i forhandlingerne? Altinget.dk giver her et overblik.
Morten Øyen
Fakta
Udgiftsniveau:

VK-regeringens Energistrategi 2050: 3,7 mia. kr. (nye beregninger, oprindeligt 3,6 mia.)
Regeringens Vores Energi: 5,6 mia. kr. (oprindeligt)
Regeringens Vores Energi efter besparelser: Ca. 4,6 mia. kr.

Efter torsdagens forhandlinger blev afbrudt efter 16 minutter, er det blevet endnu vanskeligere at forestille sig en bred energiaftale. Regeringen har barberet en milliard af sit udspil, så omkostningerne nu er nede på 4,6 milliarder kroner, men Venstres Peter Christensen lod det forstå, at det skulle længere ned. Og nu var det ultimativt.

Står det til Venstre, skal regeringen acceptere det udspil, Lykke Friis lagde frem i februar sidste år, og tilmed skære endnu mere på grund af NOx-afgiften, som regeringen har vedtaget med Enhedslisten i årets finanslov.

Ifølge Venstre skal omkostningsniveauet dermed ned fra 3,6 milliarder kroner i VK-regeringens udspil til 3 milliarder. Vælger regeringen at tage vindmølleparken ved Horns Rev af bordet - den anslås i Venstres regnestykke at koste 800 millioner kroner - er partiet dog villig til at møde op til "konstruktive" forhandlinger, fortæller en Venstre-kilde.

Forligs Venstre
Venstre er i øjeblikket under stort pres fra borgmestre i baglandet og DI. På det seneste har landbruget også presset på for, at partiet skal indgå i en bred aftale. Det skete blandt andet, da Venstres folketingsgruppe for nylig var på besøg hos Landbrug & Fødevarer. Men selvom partiet var i Axelborgs trygge ramme, var der ingen garanti om noget forlig.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024