Ida Auken indviede Testcenter Østerild
Pernille Schou Petersen
ResearcherFlere hundrede danskere var lørdag taget til Østerild i Østjylland for at overvære åbningen af det nye danske testcenter for store vindmøller, Testcenter Østerild. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.
Miljøminister Ida Auken (SF) stod for den officielle del af indvielsen, som blev markeret ved at sætte den 196 meter høje Siemens-mølle i svingninger. Inden da var der blevet holdt taler af administrende direktør i Vestas Ditlev Engel, Siemens’ udviklingschef Henrik Stiesdal, rektor for DTU Anders Bjarklev samt Ida Auken.
Budskabet fra samtlige taler var, at Testcenter Østerild er en nødvendig satsning, hvis vi i Danmark fortsat skal være førende inden for vindmølleteknologi samt fastholde de arbejdspladser, der er relateret til vindmølleindustrien, skriver DTU i pressemeddelelsen.