IEA: Nordens el-system kan blive CO2-neutral i 2050

KLIMA: De nordiske lande har en god chance for at nå det ambitiøse klimamål om en 100 procent CO2-neutral energisektor i 2050, konkluderer ny rapport fra Det Internationale Energiagentur.
Rapporten er den første af sin slags fra IEA, der alene fokuserer på den nordeuropæiske region.
Rapporten er den første af sin slags fra IEA, der alene fokuserer på den nordeuropæiske region.Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Agnete Finnemann Scheel
Fakta

De fem nordiske lande i rapporten er Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Landenes mål for CO2-reduktion i energisektoren er på 85 procent. Dertil skal de sidste 15 procent købes i internationale CO2-kvoter for at opnå målet om at være 100 procent CO2-neutral i 2050. 


Kilde: IEA

Det bliver ikke let og slet ikke billigt. Men når det kommer til klimaet, kan vi ikke sidde på den flade og vente på, at den laveste fællesnævner sætter prop i skorstenen.

Sådan lyder opfordringen i den første rapport, Det Internationale Energiagentur (IEA) har lavet om den nordiske energisektor, som udkommer tirsdag. Det er den første regionale rapport, der frem for at fokusere på hele Europa i stedet giver indsigt i de nordiske forhold.

Konklusionen er, at strammer de nordiske lande sig an, kan det lykkes med målet om en CO2-neutral energisektor i 2050.

Dokumentation

Det står der i analysen:

Vind
Andelen af vindenergi skal stige fra 3 procent i dag til 25 procent i 2050. Skal det lykkes, kræver det store forbedringer af el-nettet i det nordlige Europa. Det vil give Norden mulighed for at være nettoeksportør af grøn energi på op til 100 TWh på lang sigt.

Energibesparelser
For at nå målet om at skære 7 procent i energiforbruget mellem 2010 og 2050 kræver det besparelser i transport, industri og bygninger, herunder at det gennemsnitlige energiforbrug i bygninger falder med 35 procent fra det nuværende niveau. Industriens CO2-udledning afhænger af Carbon Capture and Storage, der skal være på 50 procent af alle cementfabrikker, 30 procent af jern-, stål- og kemi-fabrikker i 2050.

Transport
Transportsektoren er der, hvor den største CO2-bid skal skæres af, så sektoren udleder en ottendel af det nuværende niveau. Derfor skal salget af elbiler nå 30 procent af solgte biler i 2030 og nå op på 90 procent i 2050. Biobrændsel skal stå for 50 procent af energien brugt i transportsektoren i 2050.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024