Intet nyt i Lykkes Kyoto-plan

Danmark skal ifølge Kyoto-aftalen fra 1997 reducere landets CO2-udledning med 21 procent i forhold til 1990-niveau i årene 2008-12.
 
"Derfor tager regeringen nu en række nye tiltag for at sikre, at vi når helt i mål," skriver klima- og energiminister Lykke Friis (V) i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen opregnes de tre tiltag. 400 millioner kroner til en pulje til skrotning af oliefyr, som skal opfordre flere danskere til at udskifte fyret med energivenlige løsninger. Regeringen vil rive ubrugte statslige CO2-kvoter i stykker i stedet for at sælge dem. Og desuden henvises der til 225 millioner kroner på finansloven til bæredygtige klimaprojekter i u-lande.

Men to ud af tre tiltag ikke er nye, viser Altinget | Energi & Klimas gennemgang. Allerede i november i år lancerede daværende klima- og energiminister, Connie Hedegaard (K), skrotningsordningen (læs Altingets artikel her), og de 225 millioner kroner er allerede fundet én gang på finansloven, oplyser ministeriet selv i pressemeddelelsen.

Men også de iturevne CO2-kvoter er en gratis omgang, mener direktør i tænketanken Concito, Martin Lidegaard.

Regeringen høster kun CO2-gevinsterne af, at det går dårligt økonomisk i landet, og mindre CO2 derfor er udledt.

Martin Lidegaard
Direktør i Concito

"Regeringen høster kun CO2-gevinsterne af, at det går dårligt økonomisk i landet, og mindre CO2 derfor er udledt," siger han og fortsætter:

"Regeringens plan for at nå Kyoto ligner mere og mere et sminket lig."

Skubber problemerne foran sig
Martin Lidegaard mener, at regeringen mangler en offensiv klimapolitik - både af hensyn til realpolitiske hensyn som stigende arbejdsløshed, men også af hensyn til signalværdien. Han påpeger, at Danmark stadig køber sig til mange af reduktionerne gennem CDM-programmer i udlandet.

Ifølge Energistyrelsen faldt Danmarks udledning af drivhusgasser i 2008 med 5,6 procent, men Martin Lidegaard mener, der er for langt til de 21 procent, som er den gennemsnitlige årlige reduktion Kyoto-aftalen forpligter til i årene fra 2008 til 2012.

"Det er at rulle en snebold foran sig, og vi forpasser muligheden for at investere i klima på den lange bane og tænke det ind i alt fra skatteforlig til transportaftaler," siger han.