Klimaplanen bliver det muliges kunst

Af Troels Ranis
Energi- og klimapolitisk chef, DI

Lanceringen af regeringens klimaplan den 14. august 2013 var et første skridt til en åben dialog om mulighederne for at reducere den danske CO2-udledning yderligere.

Vi er altid rede til dialog i DI - og vi benytter altid lejligheden til at forklare vores tilgang til drøftelserne. Kort og godt mener vi, der kan være fornuft i at undersøge konkrete initiativer, der understøtter en klimaindsats og samtidig bidrager til at styrke konkurrenceevnen.

Ikke brug for nye skatter og afgifter
Vi er dog meget bekymrede for de forslag i virkemiddelkataloget, der vil lede til udhuling af de fremskridt i forhold til konkurrenceevnen, som aftalen om Vækstplan DK gav anledning til. Lidt kontant udtrykt er der ikke brug for nye skatte- og afgiftsbyrder eller andre politisk bestemte meromkostninger for erhvervslivet.

Så med det afsæt er DI positiv over for at se, om vi kan finde konkrete balancerede forslag. Om det rækker til 40 pct. eller noget mindre, må komme an på en konkret prøve. Det bliver det muliges kunst! Det står allerede fast efter energiaftalen, at Danmark har den grønne førertrøje på og vil overopfylde sine europæiske forpligtigelser.

Tre elementer har interesse 
Vi har peget på tre elementer, som vi ser på med interesse.

Det står allerede fast efter energiaftalen, at Danmark har den grønne førertrøje på og vil overopfylde sine europæiske forpligtigelser.

Troels Ranis
Energi- og klimapolitisk chef, DI

Transportsektoren er en særlig udfordring. I dag har vi ganske enkelt en "manko" på markedsmodne teknologier, mens vi er rigeligt forsynede af høje afgifter på brændstof og biler. Det skader mobiliteten. Vejen frem er at tænke i mere intelligente reguleringer. Derfor foreslår vi en omlægning af den eksisterende registreringsafgift til en teknisk afgift, hvor afgiften ikke afhænger af bilens værdi, men i stedet af bilens CO2-udledning.

Vi er enige i, at der er et stort CO2-reduktionspotentiale i bygningsmassen. Vi ønsker at styrke energirammekravene for hele løsninger og bygninger snarere end enkelkomponentkrav som eksempelvis skærpede energikrav til vinduer. Politikere skal fastsætte rammer og ikke tekniske detaljer.

Der er en række initiativer på energiområdet, som vi mener kan bringes ind i diskussionerne med forligskredsen bag energiaftalen fra 2012. Er der grundlag for at gennemføre tiltag mere omkostningseffektivt ud fra en samlet vurdering, der også fastholder det nødvendige hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne, så er det en diskussion værd. Det er som nævnt også vores overordnede tilgang - det muliges kunst!