L 78 (Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)(Vedtaget)
Resumé af lovforslaget:
Formålet med lovforslaget er at fastlægge det fremtidige grundlag for tilskud til elproduktion produceret ved afbrænding af biomasse, når statsstøttegodkendelsen af den nuværende støtteordning udløber den 1. april 2019. Herudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer af VE-loven og elforsyningsloven, bl.a. en præcisering af straffebestemmelserne. Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen af 29. juni 2018 mellem alle Folketingets partier.