Lækket EU-klimaudspil varsler hundeslagsmål
Michael Hjøllund
JournalistMorten Øyen
RedaktørEU-Kommissionen vil i foråret præsentere sine klima- og energimål for 2030. Et lækket udkast får dog allerede nu kritik for ikke at være ambitiøst nok og ikke levere konkrete løsninger på de problemer, den grønne omstilling står over for i dag.Jeg er bange for, at det får en grim modtagelse i Europa-Parlamentet. Der er mange stærke stemmer i Europa, som er imod klimatiltag lige nu. Og derfor tror jeg desværre, at vi risikerer at få et splittet Parlament.
Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet
Udover at ville reducere CO2-udslippet med 40 procent i forhold til 1990-niveauet i 2030, skal EU ifølge udspillet have en ambition om 30 procent vedvarende energi i 2030. Men det er ikke nok, mener Greenpeace.
"Vi synes ikke, at udspillet er ambitiøst nok, især ikke med hensyn til vedvarende energi og energieffektivisering," siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace.
Organisationen ønsker målet hævet til 45 procent vedvarende energi i 2030 samt et bindende mål for energieffektivisering - hvilket er helt fraværende i Kommissionens udspil.