Lilleholt: Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan lide vindmøller
OVERDRAGELSE: Lars Chr. Lilleholt (V) roste den afgående minister Rasmus Helveg Petersen (R) for at have holdt fast på det brede energiforlig. Lilleholt vil huske Helvegs idealisme, men manede selv til mere realisme i klima- og energipolitikken.
Morten Øyen
RedaktørDu er muligvis repræsentant for en mindretals-regering, men på energiområdet repræsenterer du en flertals-politik. Det ved jeg, du er meget bevidst om.
Rasmus Helveg Petersen (R) til Lars Chr. Lilleholt (V)
Vi bliver nødt til i klima- og energipolitikken at have en form for realisme med i forhold til, hvad der er muligt at gennemføre.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Ny energi-, forsynings- og klimaminister
Der var noget afslappet over hele ministeroverdragelsen.
Måske fordi den nye minister Lars Chr. Lilleholt (V) har været klima- og energiordfører de sidste 10 år, har været med til at forhandle de store ting på energiområdet, og derfor allerede er et kendt ansigt i ministeriet.
”Det foregik jo i al mindelighed,” konkluderede en embedsmand i hvert fald efter overdragelsen.