Lilleholt får smalt VE-mandat til EU-forhandlinger
EU: Regeringen vil gå efter at hæve EU's mål for vedvarende energi over de nuværende ambitioner om 27 procent i 2030. Trods tilnærmelser fra oppositionen bakkede kun Dansk Folkeparti op om ministerens forelæggelse.
Kasper Kaasgaard
RedaktørNye beregninger viser, at vi godt kan gå over 30 procent og stadig holde os inden for en ramme, der samlet set betyder, at Danmark kan gøre det inden for 50 procent i 2030.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi,- klima- og forsyningsminister
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er nu klædt på til de afsluttende forhandlinger om opdateringen af EU's VE-direktiv.
I Europa-Udvalget fik han nemlig som ventet opbakning fra Dansk Folkeparti til at arbejde for, at EU's mål for vedvarende energi bliver mere ambitiøst end de nuværende 27 procent – dog ikke nærmere specificeret.
Det oplæg var på forhånd kendt, ligesom DF havde erklæret sin opbakning.