Optøning i EU-strid om grøn benzin
Rikke Albrechtsen
EU-redaktør- Indføre loft over førstegenerationsbiobrændstoffer på 7 procent.
- Indføre krav om en ikke-bindende målsætning for avancerede biobrændstoffer på 0,5 procent mod til gengæld at lade dem tælle dobbelt mod det overordnede klimamål om, at 20 procent af EU's energi skal være vedvarende i 2020.
- Svække krav om at indrapportere såkaldte fortrængningseffekter eller ILUC-faktorer (Indirect land use change).
Sådan stillede det gamle Parlament sig
Det nyvalgte EU-Parlament skal nu tage stilling til, om de vil forhandle med ministrene på baggrund af, hvad de nu udskiftede parlamentarikere blev enige om. Nemlig at:
- Indføre et loft over førstegenerationsbiobrændstoffer på 6 procent.
- Have et krav om mindst 2,5 procent avancerede biobrændstoffer.
- Indføre krav om, at fortrængningseffekter skal medregnes fra 2020.
Baggrund
De nye skal reparere på uheldige bivirkninger ved to direktiver vedtaget i forbindelse med EU's store klimapakke fra 2007, nemlig brændstofkvalitetsdirektivet og vedvarende energidirektivet. Her udstak EU et overordnet mål om, at fornybar energi skulle dække mindst ti procent af brændstofferne i den europæiske transportsektor. Det har medført en vækst i såkaldte førstegenerationsbiobrændstoffer fra for eksempel majs, korn eller sukker. Der er sået tvivl om den egentlige CO2-besparelse i forhold til konventionelle brændstoffer ved brug af disse biobrændstoffer. Samtidig har de en negativ klimaeffekt ved at bidrage til fortrængning af skove eller andre naturområder, fordi landbrugsarealer må øges - den såkaldte ILUC-faktor (Indirect Land Use Change). Derfor kom EU-Kommissionen i 2012 med et forslag, der skulle tage højde for disse ulemper og anspore til brug af mere klimavenlige, avancerede biobrændstoffer.
BRUXELLES: Efter to års tovtrækkerier støtter Danmark nu tøvende et nyt sæt regler for kvaliteten af de biobrændstoffer, der hældes i transportsektoren i Europa.
I et kompromis, der skal stadfæstes af EU-ministrene ved et rådsmøde i Luxembourg i næste uge, lægger EU-landene blandt andet et loft over andelen af såkaldt konventionelle biobrændstoffer udvundet af landbrugsprodukter, som må tælles med i klimamål for den europæiske transportsektor.
Ministrene vil vedtage, at kun syv ud af de ti procent af brændstofferne til de europæiske transportmidler, der i 2020 skal komme fra vedvarende energi, må bestå af de udskældte biobrændstoffer fra for eksempel majs, sukker og raps, der beskyldes for at bidrage til afskovning og stigende fødevarepriser.