Erhvervsliv savner klimakrav til beboelse i nyt bygningsdirektiv
EU har landet et revideret bygningsdirektiv, der vil gøre alle bygninger klimaneutrale i 2050. Det er et “vigtigt skridt i den rigtige retning”, mener DI og Synergi. Det er dog skuffende, at der ikke stilles minimumskrav til beboelsesbygninger, mener Synergi.
![DI og Synergi havde håbet på et mere ambitiøst bygningsdirektiv, men er glade for, at der nu er landet en aftale mellem Parlamentet og Ministerrådet.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/276617/118369.jpg)
![Marie Møller Munksgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5361-marie-moeller-munksgaard-2-48.jpg)
Marie Møller Munksgaard
JournalistAmbitionerne kunne være sat højere i det reviderede bygningsdirektiv, som EU lige har landet.
Sådan lyder reaktionerne fra interesseorganisationerne DI og Synergi, efter Ministerrådet og Europa-Parlamentet torsdag blev enige om en aftale.
Alligevel er det en stor milepæl, at EU nu har landet en aftale om et revideret bygningsdirektiv, der vil gøre alle bygninger klimaneutrale i 2050, lyder det fra de to organisationer.