Parlamentet kræver svar på klimaindsatsen fra ny kommissær

EU: Konkrete tiltag og EU's holdning forud for næste års klimatopmøde bliver blandt temaerne, når spanske Miguel Arias Cañete onsdag skal i høring hos Europa-Parlamentet. Cañete deler Parlamentet, men vil formentlig overleve, forudser Christel Schaldemose (S).

64-årige Miguel
Arias Cañete skal onsdag aften svare på spørgsmål fra Europa-Parlamentet, der har lov at stille 45 spørgsmål, hvis det kan nås i løbet af de tre timer, høringen varer.
64-årige Miguel Arias Cañete skal onsdag aften svare på spørgsmål fra Europa-Parlamentet, der har lov at stille 45 spørgsmål, hvis det kan nås i løbet af de tre timer, høringen varer.Foto: Partido Popular
Kasper Kaasgaard

Selvfølgelig vil der også blive spurgt ind til hans afhængighed til olieindustrien, og han vil sandsynligvis også blive tvunget til at skulle komme med en undskyldning for hans udtalelser omkring kvinder.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets miljøudvalg og udvalg for industri og energi skal onsdag have Miguel Arias Cañete til bords ved det grønne bord. Han er indstillet til at blive kommissær for energi og klima, men inden han kan godkendes, skal han høres af Parlamentet.

Fakta
Miguel Arias Cañete skal afhøres af to af Europa-Parlamentets udvalg.

Alle udvalgenes medlemmer og stedfortrædere har mulighed for at være til stede under høringen – naturligvis også de danske. Det drejer sig om:

Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE)
Morten Helveg Petersen (R) - næstformand
Jeppe Kofod (S) - medlem
Bendt Bendtsen (K) - medlem
Jens Rohde (V) - stedfortræder
Morten Messerschmidt (DF) - stedfortræder

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI)

Margrete Auken (SF) - medlem
Jørn Dorhmann (DF) - medlem
Christel Schaldemose (S) - stedfortræder

Forud for høringen har parlamentarikerne stillet ham seks skriftlige spørgsmål, som udstikker linjerne for høringen. Blandt parlamentarikernes spørgsmål er blandt andet, hvordan Cañete vil sikre fælles front fra EU forud for de kommende klimatopmøder.

”Jeg mener, det er vigtigt at få alle om bord på forhånd, for at sikre at alle medlemslande føler ejerskab til 2015-aftalen, før den bliver skrevet under. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at vi alle vil ratificere aftalen, som vi skal (for at sikre ikrafttræden i god tid før 2020), og effektivt implementere, hvad vi binder os til,” svarer spanieren, der blandt andet er tidligere miljøminister i sit hjemland.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024