Politisk uenighed om afgift på varme
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet er en model, vi vil se yderst velvilligt på, for varmeforbrugere har i årtier fået meget billig energi, og det er ikke ret og rimeligt, at elforbrugerne har fået den ene afgift efter den anden.
Per Dalgaard
Energiordfører, Dansk Folkeparti
PSO-bidraget er et tillæg til elprisen, som udover udbygning med vedvarende energi finansierer tilskud til decentrale kraftvarmeværker, elrelateret forskning, udvikling og demonstration samt andre fælles udgifter i elsystemet. PSO-bidraget betales af alle elforbrugere over elregningen, dog med en øvre grænse.
I regeringens Energistrategi 2050 skal ordningen udbygges med 1,4 mia. kr.
Derudover indfører regeringen en ny forsyningssikkerhedsafgift, der også lægges på brugen af biomasse. Den skal indbringe 1,6 mia. kr og dække statens provenutab, der opstår, når der i fremtiden bruges færre fossile brændsler.
PSO-afgiften ligger i dag kun på el-regningen, og der er i regeringens Energistrategi 2050 udsigt til en stigning på 1,4 milliarder kr., så den samlede PSO-betaling udgør knap 4,5 milliarder kr. Her har man desuden foreslået også at lægge afgiften på gas, men ikke på varmeregningen.
Solidarisk og sikrer lavere varmeforbrug
Men det er forkert, mener man i SF, der ligesom Konservative og Dansk Folkeparti vil tage forslaget med ind til energiforhandlingerne den 14. april.
Energi- og klimaordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) mener, at det er usolidarisk, når varmeforbrugerne fritages for afgiften. De bør også bidrage til vedvarende energi, påpeger hun.
