Regeringens energikrisestab er på plads: Her er medlemmerne
Stoledansen har nået sin afslutning i udpegningen af medlemmerne af SVM-regeringens nationale energikrisestab. To arbejdsspor er sat i søen indledningsvist, som får følgeskab af en såkaldt følgegruppe.
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherMed klima,- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen lancerede SVM-regeringen i slutningen af marts den nationale energikrisestab under navnet Nekst. Stabens formål? At øge tempoet i den grønne omstilling.
Første del af arbejdet på at indfri den ambition bliver en udrulning af grøn varme samt en udbygning af vedvarende energi på land.
Det skriver Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet.
"Nekst er en ny arbejdsmetode, hvor vi glemmer "vi-plejer-mentaliteten". For vi har brug for nye øjne og nye idéer, så vi sammen kan nedbryde barrierer og sætte tempoet op i den grønne omstilling," siger klimaminister Lars Aagaard i forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgrupperne i energikrisestaben.
Nu er navnene på de medlemmer, der skal løbe den indledende ambition i mål, faldet på plads.
To arbejdsspor og en følgegruppe
I alt nedsættes der tre grupper, der fordeles på to arbejdsspor i energikrisestabens indledende arbejde.
Det første spor, som går under navnet "Farvel til gas i danske hjem", kommer under ledelse af Lars-Peter Søbye og består af følgende medlemmer:
- Lars-Peter Søbye, forperson, formand for Industriens Fond
- Claus Torp, teknisk direktør, Furesø Kommune
- Mette Smedegaard Hansen, direktør, Nature Energy
- Troels Skipper, udviklingschef, OK
- Jens Skjøt-Arkil, administrerende direktør, Arkil Holdings
- Henrik Holst Elstrøm, direktør, SME International
- Tina Kramer Kristensen, direktør, Rambøll
- Steen Neuchs Vedel, administrerende direktør, Vestforbrænding
- Tina Schou, leder af systemplanlægning, Evida
- Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør, EWII
- Knud Pedersen, bestyrelsesformand Cerius og Radius
Arbejdssporet "Mere sol og vind på land" bliver ledet af Nana Bule, der er konsulent hos Goldman Sachs, som skal lede følgende arbejdsgruppe:
- Nana Bule, forperson, konsulent Goldman Sachs, formand for regeringens digitaliseringsråd
- Henrik Andersen, administrerende direktør, Vestas
- Jens Rasmussen, administrerende direktør, Eurowind Energy
- Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, Better Energy
- Kamilla Thingvad, fhv. direktør, Green Power Denmark
- Flemming Juel-Nielsen, direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Lisbeth Errboe Svendsen, afdelingsleder, Niras
- Bo Øksnebjerg, administrerende direktør, WWF
- Stine Grenaa Jensen, vicedirektør, Energinet
- Peder Lundquist, administrerende direktør, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Til at følge de to arbejdsspor oprettes også en såkaldt følgegruppe, som skal sikre, at relevante samfundsaktører bliver inddraget i energikrisestabens arbejde og blandet andet tilbyde input og sparring.
Blandt følgergruppens medlemmer, som man kan se nedenfor, finder man blandt andre to tidligere Venstre-ministre i form af Kristian Jensen og Gitte Lillelund-Bech.
- Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør, Tekniq
- Lars Midtiby, direktør, Danmarks Naturfredningsforening
- Frank Rosager, direktør, Biogas Danmark
- Christian Ibsen, direktør, Concito
- Mads Reinholdt, direktør, Tænk
- Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet
- Bo Jellesmark Thorsen, professor, Københavns Universitet
- Christina Tvarnø, professor, Copenhagen Business School
- Henning Overgaard, forbundsformand, 3F
- Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme
- Gitte Lillelund Bech, direktør, Dansk Erhverv
- Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark
- Emil Drevfeldt, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal
- Emil Fannike Kiær, politisk direktør, Dansk Industri
- Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer