Regeringsparti trækker fortsat grønlandsk tilslutning til klimaaftale i langdrag
Efter knap to års tilløb har det grønlandske parlament endnu ikke sagt god for grønlandsk tilslutning til Paris-aftalen. Nu er beslutningen udsat på ny, da et regeringsparti fortsat har betænkeligheder ved klimaaftalens betydning for Grønlands økonomiske udvikling.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/270965/44364.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørHeller ikke i Inatsisartuts forårssamling 2023 havde det grønlandske landsstyre held med at få parlamentets opbakning til, at Grønland tilslutter sig Paris-aftalen, sådan som landsstyret i november 2021 bebudede, at Grønland ville gøre.
I midten af maj var der en lang debat i Inatsisartut-salen om, hvorvidt Grønland skal ophæve sit territoriale forbehold for klimaaftalen, der blev indgået ved et klimatopmøde i Paris i 2015. Aftalen forpligter de deltagende lande til at nedbringe CO2-udledningerne, og landene skal løbende vise, hvor langt de er med at nå deres reduktionsmål.
Med udgangspunkt i koalitionsaftalen mellem IA og Siumut havde det grønlandske landsstyre foreslået at ophæve forbeholdet.