SF’er: Vesten har meget at lære af verdens eneste CO2-neutrale land

Af Troels Stru Schmidt
Formand, SF’s internationale netværk

I Phunakha-dalen i det sydasiatiske land Bhutan er klimaforandringerne en tikkende bombe, som bogstaveligt talt hænger lige over hovedet på befolkningen. Dalens flod kommer fra en gletsjer, som klimaforandringerne er ved at smelte, og på et tidspunkt vil bredden på gletsjersøen kollapse under de store vandmængder, så dalen bliver oversvømmet.

I dalen bor en ældre mand ved navn Dawa. Han var leder for et hold bygningsarbejdere, som boede lige ved flodbredden, sidste gange oversvømmelserne ramte Phunakha. Med sin militæruddannelse vidste han, hvordan man skulle redde sig selv, men mange af hans arbejdere havde ikke samme viden og forsvandt i vandmasserne.

Han fortæller, hvordan han magtesløst så til, mens de forgæves forsøgte at holde fast i væltede træstammer i floden.

Men det var ikke kun mennesker, som forsvandt i vandmasserne. Dawa havde en rismark, som floden helt skyllede væk; nu er der kun et flodleje med gråt sand, hvor der før var frodig jord.

En bæredygtig tidsboble
Det er ironisk, at netop Bhutan rammes så hårdt af klimaforandringer.

Det er ironisk, at netop Bhutan rammes så hårdt af klimaforandringer. Landet er et af de mest bæredygtige i verden, og det eneste, hvis natur optager mere CO2, end befolkningen udleder.

Troels Stru Schmidt
Formand, SF’s internationale netværk

Landet er et af de mest bæredygtige i verden, og det eneste, hvis natur optager mere CO2, end befolkningen udleder. I landets grundlov står der, at 60 procent af Bhutan skal være dækket af skov. Man måler på lykke (Gross National Happiness) i stedet for økonomisk vækst, og Bhutan er på vej til at blive verdens første land med 100 procent økologisk landbrug.

Bevæger man sig lidt væk fra Phunakha-floden og op i bjergene, ser man travle risbønder i gang med årets høst. En midaldrende kvinde i en stor blå kjole fortæller, hvordan rishøsten i år er meget ringe, fordi, som hun siger, regnen slet ikke opfører sig, som den plejer.

Tidligere var der nok regn i monsuntiden og tilstrækkelig tørt i høsttiden, men nu mangler der vand om sommeren, mens regn midt i høsten får risen til at rådne.

Bhutan er det sidste buddhistiske kongerige i Himalaya, et land i en tidsboble med stor skepsis over for globalisering og modernisering.

Bhutan vil lære af vestlige demokratier
Men globale problemer melder sig, når klimaforandringerne kommer, og Bhutan kan ikke længere ignorere omverdenen. Inden for de sidste år har bhutaneserne som nogle af de sidste i verden fået adgang til tv, internet og smartphones, og det nye demokrati er under folkeligt pres for at levere alt det, man kan drømme om ved at surfe på nettet: moderne, klimasikre høstmetoder, store bøffer, koreansk popmusik og ytringsfrihed.

Det er også derfor, parlamentet i Bhutan havde inviteret Holger K. Nielsen (SF) og mig til at facilitere en workshop om demokratisering og styrkelse af landets politiske partier. Men hvilket fundament står vi selv på, når det gælder tidens store udfordringer?

I Danmark giver den nye regering mindre end en tredjedel af den klimabistand, som vi har lovet internationalt, og vil skære yderligere i den langsigtede bistand, så vi nu har ramt det laveste niveau i 40 år.

De rige lande står for 90 procent af drivhusgasudledningen, mens Bhutan selv må finde sine løsninger. Holger K. Nielsen og jeg kom til Bhutan med den mission at vise, hvordan et rigt, vestligt demokrati fungerer, men det mest kendetegnende ved vestligt demokrati for tiden er Trump, Brexit og fake news.

Spørgsmålet var måske i lige så høj grad, hvad vi i Danmark kunne lære af Bhutan.