Snit af målinger: Ellemanns comeback har endnu ikke løftet Venstre
Mens Ellemann-effekten lader vente på sig, har Socialdemokratiet nu let medvind. Det skyldes særligt én ting, vurderer Altingets politiske redaktør, som også hæfter sig ved, at Radikale og Konservative stadig ikke formår at vinde på SVM-regeringens dalende opbakning.
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherFrida Flinch
JournalistJonas Wiinblad Overgaard
JournalistMarie Møller Munksgaard
JournalistJakob Ellemann-Jensen er tilbage ved roret som formand for Venstre, men partiets meningsmålinger står stadig i stampe.
Dermed er der endnu ingen "Ellemann-effekt" at finde hos partiet, der fortsat står til at få omkring 10,5 procent af vælgernes stemmer – akkurat som det har stået til de seneste måneder.
Det viser Altingets kvalitetsvægtede snit af målinger fra august, som er udarbejdet af professor og valgforsker Kasper Møller Hansen.