Støttepartier presser regeringen for at fremrykke mål om klimaneutralitet

KLIMA: Det er ikke nok at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Det langsigtede klimamål om at være klimaneutral i 2050 skal også rykkes frem og med i ny klimalov, mener en række partier.

Forhandlingerne om klimaloven startede med de første sættemøder i starten af september på Amager Strand. 
Forhandlingerne om klimaloven startede med de første sættemøder i starten af september på Amager Strand. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Andreas ArpMorten Øyen

Klimaneutralitet i 2050 er alt for fodslæbende.

Rasmus Nordqvist (ALT)
Klimaordfører

Alle taler om et nyt ambitiøst klimamål i 2030, men det egentlige mål for klimaloven – hvornår Danmark skal være klimaneutral – taler ingen om.

Lige nu er det officielle mål, at Danmark skal være klimaneutral i 2050. Det er bare alt for sent, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, mener en række partier midt under forhandlingerne om en ny klimalov.

De ønsker, at målet skal rykkes frem – og mener, det er den naturlige konsekvens, når nu alle i forhandlingerne om klimaloven er enige om at skrue markant op for klimamålet i 2030. 

Dokumentation

Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:

"En ny regering vil: ...

Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.

2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.

3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."

Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024