Én gang til - for DONG

"Lad os få nogle tal på bordet, selvom det ikke er lige så underholdende læsning som Klaus Illums konspirationsteorier og påstande," skriver koncerndirektør Thomas Dalsgaard, DONG Energy, i sin kommentar: Træpiller er markant bedre end kul (se her) til mit indlæg DONG, Goldman Sachs og falske CO2-regnskaber (se her).

Dertil er at sige, at det er en kendsgerning - ikke en konspirationsteori - at det for DONG og Goldman Sachs er af stor økonomisk interesse, at træpiller registreres som CO2-neutrale og derfor ikke pålægges en CO2-afgift, og at DONG (derfor?) med et fejlagtigt regnestykke forsøger at tilbagevise min påstand om, at udskiftning af kul med træpiller medfører en yderligere forøgelse af atmosfærens CO2-indhold.

Så lægger Thomas Dalsgaard sine tal på bordet. For henholdsvis træpiller og kul angiver han nogle tal for CO2-udslip per kWh på vejen fra skoven eller kulminen til brændkammeret, samt for kul tillige CO2-udslippet ved afbrænding. Det er ikke CO2-udslip per kWh brændværdi, men tilsyneladende udslip per kWh el-produktion? "0,798 kg CO2 ækvivalenter per kWh," skriver han. Hvorfor CO2-ækvivalenter? Er det ikke kun CO2? Og tre betydende cifre er lovligt mange, når det ikke er et bestemt kraftværk, der er tale om.

Men lad nu hans manglende præcision af tallenes betydning ligge. Det er ikke deri, hans fejltagelse består.

Menneskeskabt udledning skal nedbringes
Han røber sin fejltagelse i sætningen: "... [man] opnår en CO2-reduktion på omkring 90 procent ved at fyre med træpiller frem for kul, da udledningen fra selve afbrændingen af træpillerne genoptages, når den samme mængde træ genplantes." Dette udsagn forudsætter den absurde antagelse, at skovenes og den øvrige vegetations, havenes og jordbundens CO2-optag fra atmosfæren afhænger af, om CO2-molekylerne er kommet fra afbrænding af kul, fra afbrænding af træpiller eller fra helt andre antropogene eller biogene processer.

Det er en uomtvistelig kendsgerning, at den mængde CO2, der per GJ-brændværdi udledes til atmosfæren ved afbrænding af kul, er lidt mindre end den mængde CO2, der per GJ-brændværdi udledes ved afbrænding af træpiller - inklusive CO2-udledningerne på vejen fra henholdsvis kulminerne og skovene til brændkamrene.

Det er en uomtvistelig kendsgerning, at den mængde CO2, der per GJ-brændværdi udledes til atmosfæren ved afbrænding af kul, er lidt mindre end den mængde CO2, der per GJ-brændværdi udledes ved afbrænding af træpiller.

Klaus Illum
Ph.d. og indehaver af ECO Consult

Uomtvisteligt er det også, at i det omfang produktionen af træpiller indebærer fældning af træer ud over den normale fældning til gavntræ og vedligeholdelse af skovene, medfører produktionen af træpiller en yderligere formindskelse af bestandene af levende træer og dermed af skovenes årlige CO2-optag fra atmosfæren. Deraf følger, at udskiftning af kul med træpiller medfører en yderligere forøgelse af atmosfærens CO2-indhold.

Det skal også tages i betragtning, at ca. 80 procent af det på de boreale og tempererede skovarealer lagrede kulstof findes i skovbundene (i ca. en meters dybde), hvoraf en del findes i trærødderne. Når træerne fældes og rødderne rådner, sker der også et CO2-udslip derfra.

Summa summarum: Det drejer sig om hurtigst muligt at nedbringe den årlige antropogene forøgelse af atmosfærens indhold af drivhusgasser. Det betyder på den ene side, at de antropogene drivhusgasudslip skal nedbringes hurtigst muligt, ligegyldigt om det er CO2 fra afbrænding af fossile brændsler, CO2 fra afbrænding af træbrændsler (træpiller og træflis), methan og lattergas fra landbrug eller drivhusgasser fra andre antropogene kilder.

På den anden side betyder det, at skovenes årlige CO2-optag så vidt muligt skal forøges ved at forøge det globale skovareal og ved at begrænse træfældningen så meget som muligt (havenes og lithosfærens CO2-optag påvirkes også af den antropogene forøgelse af atmosfærens CO2-indhold, men disse påvirkninger er hinsides menneskelig kontrol).

Afbrænding af træpiller er ikke CO2-neutralt
At en aktivitet eller proces er CO2-neutral betyder, at atmosfærens CO2-indhold er upåvirket af, om aktiviteten eller processen finder sted eller ikke. Afbrænding af træbrændsler, der stammer fra døde træer (herunder vindfældede), er således CO2-neutralt, idet CO2-udslippet er det samme som ved den naturlige forrådnelse af træet - bortset fra CO2-udslip fra forarbejdning og transport.

Afbrænding af træbrændsler fremstillet af affaldstræ fra savværker afstedkommer derimod et antropogent CO2-udslip, som skal medregnes i det samlede antropogene CO2-udslipsregnskab. Og under alle omstændigheder kan træbrændsler fremstillet af døde træer eller affaldstræ kun dække en lille del af det planlagte forbrug - ikke en gang forbruget i det store engelske DRAX-kraftværk.

Forestillingen om, at afbrænding af træpiller er CO2-neutralt, beror således på en forestilling om et globalt atmosfære-hydrosfære-lithosfære-biosfære-system i årlig statisk ligevægt, hvori træfældning i den vedvarende omdrift i skovene modsvares tilplantning med nye træer, sådan at kulstofindholdet i det samlede skovlager og atmosfærens CO2-indhold forbliver konstant. Det kan tænkes, at en sådan ligevægt opstår om århundreder, men her og nu drejer det sig om at undgå, at systemets fremtidige tilstandsændringer indebærer klimaændringer, som er ødelæggende for de nuværende livsvilkår på Jorden.

Nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler kan derfor ikke ske hurtigt nok, men det skal ikke ske ved at erstatte dem med træbrændsler.

Påstået CO2-neutralitet bunder i misforstået CO2-regnskab
At afbrænding af træbrændsler - uanset hvor træet kommer fra - tilskrives et CO2-udslip på nul i de nationale CO2-regnskaber, har sin forklaring i IPCC's opgørelser af biogene CO2-udslip. IPCC registrerer henholdsvis skovenes CO2-optag og kulstoffjernelsen fra skovlageret (ved fældning og rydning) under de enkelte skovarealer, ikke under de enkelte lande. Nullerne i de nationale CO2-regnskaber angiver således ikke CO2-neutralitet, men kun at CO2-udslippet er bogført andetsteds i IPCC's globale kulstofregnskab.

Det er forståeligt, at den brede befolkning og dens politikere har svært ved at gennemskue disse forhold. Men at også forskere og professionelle eksperter i Energistyrelsen og rådgivende ingeniørvirksomheder uden videre antager, at nullerne i de nationale CO2-regnskaber betyder, at træbrændslerne er CO2-neutrale, afstedkommer en illusorisk klimapolitisk indsats. CO2-målsætningerne opfyldes i regnearkene, medens de virkelige resultater af de investeringer, der foretages for at formindske stigningen i atmosfærens CO2-indhold, aldrig kan måles.

Også på det område er livet på Jorden truet af menneskers selvbedrageri, hvis ikke bevidste falskneri.