Trump eller Biden: ”Det er i allerhøjeste grad et klimavalg, vi ser i USA”
USA VALG: Da Donald Trump blev præsident for fire år siden, tog klimaspørgsmålet en drejning. Vil det tage en ny, hvis amerikanerne vælger Joe Biden? Det afhænger – sjovt nok – ikke kun af præsidentvalget.
Morten Øyen
RedaktørBiden fremstod ikke som en særlig stærk kandidat på klima under primærvalgene. Der stod Elisabeth Warren og Bernie Sanders langt stærkere. Men Biden har bevæget sig siden.
Stefan Gaarsmand
Lektor, Roskilde Universitet
Når amerikanerne vågner på onsdag – efter den store valgdag – er det ikke sikkert, at de endnu ved, hvem deres præsident de næste fire år bliver.
Det er til gengæld sikkert, at onsdag 4. november er dagen, hvor USA formelt træder ud af den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015.
Da Donald Trump skød processen i gang i 2017, markerede præsidenten en skarp position i klimaspørgsmålet. Vinder udfordreren, demokraten Joe Biden, vil den amerikanske klimapolitik på ny tage en skarp drejning, vurderer flere iagttagere.