Tyske øltelte, grønne prioriteter og et væld af lobbyister: Sådan får danskerne indflydelse i Europa-Parlamentet
Danskerne har fået plads i betydningsfulde udvalg i Europa-Parlamentet. Men hvordan sikrer de nu, at de får indflydelse og vigtige ordførerskaber? Tidligere danske europaparlamentsmedlemmer guider.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistDe er kun 15 mennesker i et hav af 720 europæiske politikere.
Men danskerne kan alligevel få afgørende indflydelse på udvalgte politikområder i Europa-Parlamentet.
De danske medlemmer, hvoraf mere end halvdelen af dem netop er valgt til Europa-Parlamentet for første gang, har fået styr på, hvilke udvalg de skal sidde i.