Debat

V: PSO-regningen kalder på grøn realisme

DEBAT: Regningen for det grønne gilde er steget med raketfart, og løsningen er en lettelse af PSO-afgifterne. Det skriver energi- og klimaordfører Thomas Danielsen (V), der kalder på pragmatiske løsninger og sund fornuft.

"Vi står med en fælles regning, som et meget bredt flertal i
Folketinget har ansvaret for. Derfor forventer jeg også, at alle bidrager til
en løsning, der har hold i virkelighedens verden," lyder det fra Venstres energi- og klimaordfører Thomas Danielsen.  
"Vi står med en fælles regning, som et meget bredt flertal i Folketinget har ansvaret for. Derfor forventer jeg også, at alle bidrager til en løsning, der har hold i virkelighedens verden," lyder det fra Venstres energi- og klimaordfører Thomas Danielsen.  Foto: Steen Brogaard
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Danielsen (V)
Energi- og klimaordfører

I Danmark har vi en afgift, som ikke findes nogen andre steder i verden. PSO-afgiften.

Den opkræves på forbrugernes elregning, hvorefter pengene går til at fremme den grønne omstilling: støtte til produktion af vedvarende energi, backup til decentrale kraftværker, samt forskning i miljøvenlig energiproduktion.

PSO-afgiften har kæmpemæssig betydning for den danske energisektor, vores energipolitik og virksomhedernes rammevilkår.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

En helt vanvittig stigning
Da vi i 2012 indgik energiaftalen, var der en forventning om en årlig PSO-afgift på 3,6 milliarder kroner. 

I dag står vi dog med en årlig PSO-afgift på 8 milliarder kroner, primært på grund af den lave markedspris på el. Regningen for den grønne omstilling har således vokset sig langt større, end nogen havde forudset.

Regningen for det grønne gilde er steget med raketfart. Der er brug for pragmatiske løsninger og sund fornuft. 

Thomas Danielsen (V)
Energi- og klimaordfører

Det grønne gilde er blevet alt for dyrt. Og det ser ud til, at regningen vil vokse sig større endnu.  

Energistyrelsens seneste prognose for PSO-afgiften viser, at PSO-afgifterne frem mod 2020 vil være 70 procent højere end forventet, da vi lavede energiaftalen i 2012. Det svarer til en ”budgetoverskridelse” på 16 milliarder kroner.

Det er en helt vanvittig stigning, som bør få alle alarmklokker til at ringe.

Afgiften er dyr for det danske samfund. Den giver danske virksomheder væsentligt højere produktionsomkostninger end vores udenlandske konkurrenter, som ikke skal betale PSO-afgift. Den er stærkt konkurrenceforvridende. Vi har hørt fra virksomhedsejere, hvordan afgiften kan afgøre, om der kommer sorte eller røde tal på bundlinjen.

Det kan vi ikke være tjent med.

Let afgifterne og frem elektrificeringen
Derfor har vi lagt op til at lette PSO-afgifterne. Vi er nødt til at se på den samlede regning, for forbrugerne kan ikke være tjent med de urimelige stigninger, som er en konsekvens af faldende energipriser. 

I stedet vil lavere elafgifter reducere forbrugerprisen på el, hvilket vil fremme den elektrificering, som er nødvendig for den grønne omstilling af vores energisystem.

Ikke nok med at PSO-afgiften er stærkt konkurrenceforvridende. EU-kommissionen har også erklæret den danske PSO-model traktatstridig med et argument om, at den forskelsbehandler udenlandske elproducenter. Det betyder, at Danmark er tvunget til at finde en ny måde at indrette systemet på.

Brug for et skud grøn realisme
Regeringen er i dialog med EU’s konkurrencekommissær, og vi er kommet med forskellige løsningsforslag - for vi skal og vil omlægge systemet, så det gøres mindre forvridende.

Vi står med en fælles regning, som et meget bredt flertal i Folketinget har ansvaret for. Derfor forventer jeg også, at alle bidrager til en løsning, der har hold i virkelighedens verden. 

Regningen for det grønne gilde er steget med raketfart. Der er brug for pragmatiske løsninger og sund fornuft.

Der er brug for et skud grøn realisme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Danielsen

Transportminister, MF (V)
lastvognsmekaniker, bankrådgiver (Sparekassen Holstebro 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024