V lægger pres på ministeren i sag om landvindmøller

VINDMØLLER: Det rammer skævt, når driftsomkostninger til landvindmøller giver en højere elregning i områder med mange møller. Det mener Venstre, der kræver handling fra ministeren.

Thomas Danielsen (V) mener, at ministeren har været for længe om at gøre noget ved fordeling af betalingen for driften af landvindmøller.
Thomas Danielsen (V) mener, at ministeren har været for længe om at gøre noget ved fordeling af betalingen for driften af landvindmøller.Foto: Venstre
Kasper Kaasgaard

Venstre vil have klima- og energiministeren på banen med et lovforslag, der skal sikre en mere fair fordeling af regningen for satsningen på strøm fra landvindmøller.

Fakta
Sagen kort:
Når det blæser meget, producerer landvindmøller i blandt andet Vestjylland mere strøm, end der er brug for lokalt. Derfor er der lavet såkaldte opsamlingsnet, som leder denne strøm videre til andre områder af landet.

Etableringen af disse opsamlingsnet står elforsyningsselskaberne for, men de får dækket udgifterne med PSO-midler. Selskaberne skal selv betale drift og vedligeholdelse af nettene. Denne regning ender i sidste ende hos forbrugerne.

I januar 2014 var sagen fremme i flere regionale medier. En måned senere skrev klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) i et brev til forligskredsen om energiforliget, at hvis der var politisk opbakning, var han klar til at ændre reglerne.

29. juli 2014 stillede Thomas Danielsen ministeren to udvalgsspørgsmål, hvori han spørger til udviklingen i sagen. Der forventes svar på disse i løbet af denne uge.

Det skyldes, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af de ledningsnet, der leder overskudsstrøm produceret af vindmøller væk fra området, i dag ligger hos det lokale elselskab. Det bliver fra flere sider kaldt uretfærdigt og skævt.

”Der er ikke nogen, der kan finde nogen gode argumenter for, at hvis du bor i en landsdel, hvor der er mange møller, skal du betale mere end ellers. Derfor bør vedligeholdelsen af dette elnet være en opgave, som vi betaler kollektivt – ikke dem, der tilfældigvis bor i denne landsdel,” siger Thomas Danielsen (V), næstformand for Klima- og Energiudvalget og desuden valgt i vindmøllestærke Vestjyllands Storkreds.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024