Debat

Velux: Lær af landbruget, og boost energieksporten

DEBAT: Det er godt, at regeringen vil gøre Danmark til grøn eksportsupermagt på energiområdet. Til arbejdet kan Lilleholt med fordel få inspiration hos Fødevareministeriet til, hvordan ”salgsarbejdet” af den danske model kan styrkes med flere hænder i Bruxelles, skriver Ulrich Bang fra Velux Group. 

Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulrich Bang,
Director Public Affairs & CSR, Velux Group

I Velux Gruppen kan vi se, at EU-direktiverne har en direkte betydning for vores bundlinje. Det er desværre ikke alle lande, der prioriterer energieffektivitet så højt som her i Danmark, og mange steder læner man sig udelukkende op ad europæiske mål.

For nyligt talte jeg med en højtstående polsk embedsmand, som fortalte, at den polske regering ikke ville gøre mere for at fremme energieffektive løsninger end det, man var blevet enige om i EU. Det vil sige, at det er beslutninger i EU, der er med til at sætte rammerne for Velux' og andre danske virksomheders salg i Polen.

Danske ministre, politikere og embedsmænd sidder med om bordet i Bruxelles og har derfor en unik og meget konkret mulighed for at bane vejen for en øget dansk eksport. En eksport, som i 2015 var 71 mia., og som beskæftiger tusindvis af danskere rundt om i hele landet takket være innovative danske virksomheder og danske politikere og myndigheders evne til at sælge den danske energimodel.

Fakta
Bland dig i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

Dansk førerposition
Danmark er allerede langt fremme med innovative løsninger, der muliggør transformationen mod et CO2-neutralt samfund, hvor vedvarende energi integreres i markedet, og energiforbruget i bygninger og i industrien reduceres.

Vi er i Velux med vores energieffektive ovenlysvinduer med til at få nedbragt EU’s høje energiforbrug i bygninger, der i dag svarer til ca. 40% af det samlede energiforbrug.

Her kan Esben Lunde Larsen og hans fødevareministerium være inspirationskilde. Fødevareministeriet er det ministerium, som har flest ”sælgere” til at varetage de danske interesser i Bruxelles.

Ulrich Bang
Director Public Affairs & CSR, Velux Group

Potentialet for energirenovering er højt, og i EU er der allerede fokus på denne problemstilling, men manglende politisk vilje i medlemslandene gør, at potentialet endnu ikke udnyttes til fulde. Dette kan blive adresseret, når EU reviderer direktiverne omkring energieffektivitet og bygninger.

Landbruget går foran
Netop nu er de politiske forhandlinger i gang i Bruxelles omkring EU’s Energiunion med mål og direktiver for perioden 2020 og frem til 2030, så det er nu, arbejdet for de fremtidige rammer for dansk eksport skal gøres. Det er nu, danske embedsmænd, eksperter, NGO’er og virksomheder i fællesskab som ambassadører for den danske energimodel skal i arbejdstøjet.

Her kan Esben Lunde Larsen og hans fødevareministerium være inspirationskilde. Fødevareministeriet er det ministerium, som har flest ”sælgere” til at varetage de danske interesser i Bruxelles. Dette kombineret med en tradition for samarbejde på energiområdet kan vi i fællesskab skabe rammerne for et boost af den danske energieksport til gavn for både miljøet og danske arbejdspladser.

Vi er klar til samarbejdet og ser frem til en opprioritering af indsatsen med flere danske hænder i Bruxelles, der kan virkeliggøre ambitionen om Danmark som en grøn eksportsupermagt på energiområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024