Venstre føler sig underløbet af Helveg

INTERVIEW: Venstre mener, den nye klimaminister, Rasmus Helveg Petersen (R), underløb partiet i forløbet om aftalen bag klimaloven. Lars Chr. Lilleholt (V) meddelte torsdag eftermiddag til ministeren, at Venstre vil stemme imod.
Venstre mener ikke, 40 procents CO2-reduktion i 2020 kan ske, uden det koster arbejdspladser.
Venstre mener ikke, 40 procents CO2-reduktion i 2020 kan ske, uden det koster arbejdspladser.Foto: www.ft.dk
Morten Øyen

Derfor bliver det at stemme for klimaloven også det samme som at støtte op om deres aftale.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Klima- og energiordfører
Fakta
Det indeholder aftalen

1) Etablering af et uafhængigt, fagligt baseret Klimaråd
2) Årlig klimapolitisk redegørelse til Folketinget
3) Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger
4) Finansiering af klimalov og Klimaråd

Med klimaloven forpligtes klima- og energiministeren til mindst hvert 5. år at fremsætte nationale klimamålsætninger med et perspektiv på 10 år. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og mindst en gang hvert år komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Ifølge aftalen skal klimarådet have et budget på 12 millioner kroner om året. Udgifterne skal dækkes gennem finansloven for 2015.


Kilde: Klima- og Energiministeriet
Det gik stærkt, da klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen torsdag kunne præsentere den fire dage gamle SR-regerings første store aftale. Faktisk for stærkt, ifølge Venstre.

Det er nemlig kun kort tid siden, at den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) præsenterede Venstre for sit bud på en klimalov. Torsdag eftermiddag var partiet så inviteret til nye forhandlinger, men torsdag morgen kunne Venstre konstatere, at den nye minister allerede havde lavet en aftale med SF, Enhedslisten og Konservative.

"Jeg er meget overrasket over den debut, som den nye minister har fået. Vi har tradition for meget brede aftaler på energiområdet. Og det, vi oplever, er, at han laver en aftale uden om Venstre, til trods for at vi før har lavet aftaler sammen på området," siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt og fortsætter:

"Vi havde indledt en dialog om loven med den tidligere minister. Den var ikke afsluttet, før vi oplevede, at den nye minister torsdag morgen sammen med nogle partier gik ud og præsenterede, at de havde en aftale."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024