Venstre træder vande om energiaftalen

INTERVIEW: PSO-afgiften skal bringes ned, og det skal ske ved at billiggøre energiaftalen. Men hvordan eller hvor meget har Venstre ikke taget stilling til, fortæller Lars Chr. Lilleholt forud for forhandlinger med regeringen.
"Vi går til det her på en måde, hvor vi ikke har lagt os fast på hvordan. Vi siger bare, at vi ønsker en billiggørelse," siger Lars Chr. Lilleholt (V).
"Vi går til det her på en måde, hvor vi ikke har lagt os fast på hvordan. Vi siger bare, at vi ønsker en billiggørelse," siger Lars Chr. Lilleholt (V).Foto: www.ft.dk
Morten Øyen

Det er for tidligt at pege på hvordan. Det kan vi først gøre, når vi kommer ind til forhandlingerne og får fundet helt præcist ud af, hvor stor udfordringen er.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Klima- og energiordfører
Fakta
PSO-afgiften:
PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav. I 2005 blev der indkrævet 2,1 milliarder kroner i PSO-afgift, men på grund af de lave internationale priser på el, så er det tal steget til 5,1 milliarder kroner i 2013. Det anslås, at energiaftalen fra 2012 indeholder ekstra PSO-omkostninger på 5,7 milliarder kroner frem mod 2020.
Efter påske bliver energiaftale-partierne inviteret til møde hos klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R). Årsagen er, at forudsætningerne bag energiaftalen ser ud til at skride: PSO-afgiften er højere end ventet, prisen på fossile brændsler lavere end ventet, og CO2-kvoteprisen meget lavere. Kort fortalt.

Sammen med Dansk Folkeparti og Konservative har Venstre længe argumenteret for, at det betyder, energiaftalen skal ses efter i sømmene. Nu får de så mulighed for at tage bekymringerne og deres forslag med ind til ministeren. Så hvad vil Venstre med energiaftalen?

"Vi ønsker en genåbning af aftalen. Siden den blev indgået, er der sket rigtig meget, som trækker i den forkerte retning. Vi har set en stor stigning af PSO-afgiften, som finansierer den grønne omstilling. Jeg ved godt, at den stigning faktisk hænger sammen med den tidligere energiaftale, men vi mener, det er nødvendigt at kigge på den: Hvordan får vi PSO-afgiften ned nu og her, og så skal vi finde ud af, hvordan vi får PSO-afgiften ned på den længere bane," siger Venstres klima- og energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, og tilføjer:

"Det vigtigste for os er, at se på, hvordan vi kan få billiggjort energiaftalen, så vi på den længere bane kan få reduceret omkostningerne."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024