Virksomheder skal beholde gratis CO2-kvoter

INTERVIEW: Regeringen vil ikke være med til at fratage danske virksomheder deres gratis kvoter, fastslår klima- og energiminister Lykke Friis (V) i et interview om kvotesystemet.
Klimaminister Lykke Friis (V) mener ikke, det er finanskrisen, men derimod regeringens mange initiativer, der gør, at Danmark lever op til Kyoto-forpligtigelsen.
Klimaminister Lykke Friis (V) mener ikke, det er finanskrisen, men derimod regeringens mange initiativer, der gør, at Danmark lever op til Kyoto-forpligtigelsen.Foto: Hasse Ferrold
Fakta

KLIMA- OG ENERGIPAKKEN 2013-2020: 

Klima- og energipakken indeholder fire EU-retsakter, heriblandt et direktiv til ændring af EU's kvotehandelssystem.

I december 2008 blev der opnået politisk enighed om klima- og energipakken på topmødet i Det Europæiske Råd.

Det nye er, at der fra 2013 fastlægges ét fælles EU-loft over udledningstilladelserne i stedet for 27 forskellige i de enkelte medlemslande.

Fremover vil der i langt højere grad være tale om auktionering af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter. Det vil være nationalstaterne, der kommer til at stå for auktioneringen, og det vil også være hvert medlemsland, der får overskuddet fra salget af kvoter.

Men der vil fortsat være gratis kvoter, dog med enkelte undtagelser:

  1. Der skal ikke længere tildeles gratis kvoter til elproduktion og ej heller til CCS (med undtagelse af de nye EU-lande).
  2. Industriproduktion, der ikke vurderes at være i væsentlig risiko for konkurrenceforvridning ("carbon leakage"), herunder også varmeproduktion fra kraftvarme- og fjernvarmeværker skal, som udgangspunkt, have 80 % gratis kvoter i 2013 ift. sektor-benchmarks i perioden 2013-2020. Denne tildeling udfases lineært, således at der er 30 % gratis tildeling i 2020.
  3. Industriproduktion, som vurderes at være i væsentlig risiko for konkurrenceforvridning, såkaldt "carbon leakage", skal modtage 100 % gratis kvoter ift. sektor-benchmarks i perioden 2013-2020.

Kilde: Klima- og Energiministeriet
Connie Hedegaard har til Politiken udtalt, at det skal være helt slut med gratis kvoter til energiselskaber, og at de gratis kvoter generelt mere skal være undtagelsen end regelen. Er du enig i det?

Ja, det er jeg enig i, og det er også allerede besluttet i forbindelse med EU's klima- og energipakke, hvor man gik ind og sagde, at alle kvoter til elsektoren skal auktioneres fra 2013. Det er klart, at vi i fremtiden skal sikre den bedst mulige innovation og de bedst mulige grønne produktionsmetoder. Derfor har regeringen også arbejdet meget aktivt for at begrænse muligheden for gratiskvoter til industrien i EU.

Vil regeringen tage de ubrugte gratis kvoter tilbage?

Nej, det vil jeg ikke. Af den simple grund, at det er rammevilkåret for erhvervslivet. Hvis en virksomhed har kvoter til overs, er det så fordi, virksomheden har reduceret sit CO2-forbrug, eller på grund af finanskrisen? Det kan man jo ikke vide. Jeg går ikke ind for lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024