Vismænd: NOx-afgiften nedsættes for meget
AFGIFT: Den bebudede nedsættelse af NOx-afgiften er alt for voldsom, mener Det Miljøøkonomiske Råd. De ekstra udledninger vil føre til større helbredsomkostninger og risiko for at overskride EU's udledningsloft.
Morten Øyen
RedaktørNOx-afgiften er en afgift på sundhedsskadelige kvælstofilter. I finansloven for 2012 besluttede Thorning-regeringen og Enhedslisten at femdoble afgiften fra fem til 25 kroner pr./kg. Venstre-regeringen og sit parlamentariske grundlag valgte med finansloven for 2016 at tilbagerulle stigningen. Så NOx-afgiften fra medio 2016 igen bliver 5 kroner per/kilo NOx-udledning.
Det nuværende niveau for NOx-afgiften er for højt, men den kommende sænkning er alt for voldsom.
Sådan lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd, som i en ny rapport har set nærmere på den udskældte afgift.
NOx-afgiften er en afgift på sundhedsskadelige kvælstofilter, som Thorning-regeringen i 2012 besluttede at femdoble. Det gav et ramaskrig i dele af industri-Danmark, hvor særligt cementfabrikken Aalborg Portland førte an i kritikken.