10-årsjubilaren Kombit tager hul på næste kapitel
FØDSELSDAGSINTERVIEW: Kombit og teknologien er moden til at give bedre plads til små leverandører. Altinget har talt med vicedirektør Mikkel Tang Hedegaard om historien og fremtid i anledning af Kombits 10-årsfødselsdag.
Kasper Kaasgaard
RedaktørVi er ved at være nået dertil i digitaliseringen, hvor det er blevet mere og mere politiseret. Jeg tror, det er sundt, at det fylder noget i politiske overvejelser.
Mikkel Tang Hedegaard
Vicedirektør, Kombit
Der er sket en del med den offentlige digitalisering de seneste 10 år.
Om Kombit
- Dannet 20. maj 2009, da KMD blev solgt.
- Har omkring 30 it-systemer i porteføljen.
- Styres af en politisk bestyrelse med KL's næstformand som formand
- Har omkring 160 ansatte
For netop 10 år siden var en af de store begivenheder, at det var blevet tid til at bryde KMD’s monopol på at levere store it-systemer til kommunerne. Indkøbsfællesskabet Kombit så dagens lys, og til maj fylder de altså 10 år.
”Digitalisering er gået fra at være noget, nogen skruede på i et serverrum og nærmest kaldte det edb. I dag taler man digitalisering ind i stort set alle processer af de kommunale kerneopgaver,” siger Mikkel Tang Hedegaard, vicedirektør i Kombit med ansvaret for kommunikation og implementering.