Fremad-profil fortsætter som løsgænger i København
Simon Emil Ammitzbøll-Bille skrotter sit parti Fremad og dermed fortsætter Kåre Traberg Smidt som løsgænger i borgerrepræsentationen.
Jesper Ravnborg
RedaktionsassistentHan var egentlig blevet partiet Fremads blot anden folkevalgte. I august havde han taget springet fra Alternativet til Fremad i borgerrepræsentationen.
Men blot to måneder efter beslutningen og eksekveringen er Kåre Traberg Schmidt nu løsgænger.
Det sker efter at partiformand Simon Emil Ammitzbøll-Bille har valgt at skrotte sit eget parti, fordi han "ikke er i stand til at lægge den energi i projektet, som det kræver".
Det skriver Kåre Traberg Schmidt selv i et opslag på Facebook.
Forladt på perronen. I aftes fik jeg meddelelsen om, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille trækker stikket på partiet FREMAD....
Slået op af Kåre Traberg Smidt i Torsdag den 8. oktober 2020
Kåre Traberg Schmidt skriver på Facebook, at han "er rigtig ked af det. Jeg har personligt kastet al politisk kapital ind i dette projekt og har trodset gode råd og vejledning om at skulle vælge det sikre i form af et andet parti. Men ideen var jo god, projektet lige i øjet og alle tankerne bag var samfundsmæssigt relevante og meget nødvendige", skriver han og fortsætter:
"At partiet lukker, betyder ikke at ideerne og politikken dør, det vil jeg fortsat kæmpe for bliver virkelighed. Jeg fortsætter som løsgænger indtil videre og vil nu se fremad".