Ny ung borgmester skal fastholde Aarhus rødt: "Det er det, jeg siger ja til"

Opgaven

Han er med egne ord et socialdemokratisk barn af en far, der har sat krydsene ved Radikale Venstre og en mor, der har hældt mere til SF.

Uddannelsen er taget ved byens institut for statskundskab, ganske lige som partifællerne og forgængerne på borgmesterposten Jacob Bundsgaard og Nicolai Wammen.

Efter kommunalvalget i 2021 blev Anders Winnerskjold som 29-årig kommunens yngste rådmand nogensinde, da han overtog det politiske ansvar for social- og beskæftigelsesområdet.

Socialdemokratiet gik mærkbart tilbage i Aarhus ved det kommunalvalg og står aktuelt med historisk dårlige meningsmålinger på landsplan.

Alligevel frygter Anders Winnerskjold ikke, at han nu sætter sig ind på en borgmesterstol, der bliver trukket væk under ham ved næste års kommunalvalg.

"Nej, det tænker jeg ikke. Jeg tror bestemt, at vi har mulighed for at genvinde borgmesterposten," siger Anders Winnerskjold.

Åget

På trods af en tilbagegang på lidt over ni procentpoint ved valget i 2021, så fik Socialdemokratiet stadig knap 29 procent af stemmerne og blev med afstand det største parti.

Anders Winnerskjold er sikker på, at mange aarhusianere vil dele hans opfattelse af, at Aarhus er blevet en "fed by". Og at der også er en bred anerkendelse af, at hans parti har spillet en væsentlig rolle i, at det er tilfældet.

"Men det er jo klart, at det er politikken, der skal bære det. Så vi skal jo også vise aarhusianerne, hvad fanden det så er vi vil," siger Anders Winnerskjold.

Selv om han er relativ ny i faget som professionel politiker, så har han lært sig kunsten også selv at stille spørgsmålene for derefter at kunne give svarene.

"Spørger du om, det er noget jeg tager på med lethed? Nej det gør jeg ikke. Synes jeg, at det er et lidt stort åg? Ja det synes jeg. Men det er jo det, jeg siger ja til. Og det er jeg pinlig bevidst."

Velfærdsborgmesteren

Spørger man i stedet ind til, hvad han selv anser for sin største opgave som borgmester, så er det da heller ikke julebelysningen han griber ud efter.

Det er til gengæld den lokale velfærd.

"Jeg vil gerne være en velfærdsborgmester," lyder noget der kunne være begyndelsen på en større politisk fortælling.

Anders Winnerskjold er med på, at det ikke nytter noget bare at tale i overskrifter.

"Vi skal være konkrete og ikke kun snakke i abstrakter," siger han.

Helt konkret på velfærdsprioriteringerne kan han dog ikke blive endnu.

Men han mener, at der på flere områder er behov for at gøre tingene bedre og at diskutere, hvad der egentlig giver kvaliteten.

Han fremhæver kommunens yngste borgere, som han som relativ nybagt far, har fået et særligt blik for. Og dermed daginstitutionerne og folkeskolerne.

Omsorgssvigt

"Folkeskolerne bør og skal være det automatiske førstevalg, og det er det ikke for alle aarhusianere i dag," siger Anders Winnerskjold.

Med sine erfaringerne fra socialområdet ved han, at der også her er indsatser, som skal blive bedre.

Det gælder ikke mindst for borgere med psykiske lidelser som ifølge ham alt for ofte bliver kastet frem og tilbage mellem forskellige dele af systemet og nogle gange ender med at gå helt i stå.

Også anbringelsesområdet ligger ham på sinde. Her er man tæt på arketypen af, hvad der på moderne dansk djøf-lingo kaldes vilde problemer.

For børnene handler det om helt andre ord som omsorgssvigt og overgreb.

"Det er i min optik noget af det allersværeste man kan give sig i kast med. For nogle folk kan nå at gøre utrolig meget skade på børn på meget kort tid," siger Anders Winnerskjold.

Begyndelsen

Han er med på, at det – heldigvis – kun er en lille gruppe borgere, som kommunen skal have berøring med i den sammenhæng.

Men både for de børn, det handler om, og ud fra et mere generelt velfærdsperspektiv, er det for Anders Winnerskjold en ekstrem vigtig opgave at kunne løse bedre. Også selv om der i forvejen bruges rigtig mange penge på området.

"Vi har et samfund, hvor rigtig mange har mange muligheder for at vælge det liv, de vil leve, og også for at blive noget andet end deres forældre. Så er der en, to til fem procent, for hvem det slet ikke er tilfældet. Så det arbejde er vi ikke i mål med," siger han.

6. november forventes han at blive officielt udpeget til borgmester. Kort tid efter skal julelysene op at hænge over byens strøg.

Herefter venter den egentlige opgave med at møde kommunens borgere og sætte den politiske kurs.

"Jeg skal have lagt et program for, hvordan jeg kommer ud og snakke med en masse aarhusianere. Og så begynder det meget hurtigt at skulle handle om politik – om hvad skal der ske, og hvad jeg gerne vil," siger Anders Winnerskjold.