Aftalepartier: Erhvervsskolereformen er blot et skridt på vejen

Det var en både glad og tilfreds undervisningsminister Christine Antorini (S), der mandag aften kunne præsentere reformen af erhvervsuddannelserne sammen med alle Folketingets uddannelsesordførere på nær Enhedslistens Rosa Lund.

Efter mere end 13 timers maratonforhandlinger i Undervisningsministeriet nåede regeringen, SF og de borgerlige til enighed om EUD-reformen. Og undervisningsministeren er tilfreds med resultatet, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

"Det er en ambitiøs erhvervsuddannelsesreform, som vil gøre en kæmpe forskel for de mange unge, der forhåbentlig har lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt førstevalg for de unge, og det bliver de med reformen. Det bliver eksempelvis nemmere at tage en EUX, hvor de unge både får et svendebrev og et studenterbevis, og det vil forbedre de unges muligheder for at læse videre," siger Christine Antorini om reformen, der skal træde i kraft den 1. august 2015.

SF: Ingen totalløsning på problemerne
Ifølge SF’s erhvervsuddannelsesordfører, Trine Pertou Mach, kan reformen være med til at løse mange af de problemer, erhvervsskolerne døjer med i dag. Ikke mindst i forhold til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Den trækker erhvervsuddannelserne i den rigtige retning, men det er ikke nok. Hvis man for alvor skal løse erhvervsuddannelsernes problemer, skal de tættere på det arbejdsmarked, som de leverer elever til. Det skal være virksomhederne og de unge, der sætter dagsordenen, og vi skal ikke bestemme alle detaljerne her på Christiansborg.

Merete Riisager (LA)
Uddannelsesordfører

Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet søgte blot 18,8 procent af 9. og 10. klasseseleverne ind på en erhvervsuddannelse sidste år. 73,6 procent valgte derimod en gymnasial ungdomsuddannelse.

"Vi har ikke lavet totalløsninger, men vi har lagt grundlaget for, at langt flere unge vil søge ind på en erhvervsuddannelse og gennemføre dem ikke mindst."

Også Venstre er positive over resultatet, selvom flere af deres krav ikke er kommet med i den endelige aftaletekst.

"Vi har fået en fin reform, og vi får løftet det faglige niveau på erhvervsskolerne. Vi har fået lagt nogle måltal ind, så skolerne nu ved, hvordan de fremadrettet skal præstere. Derfor håber jeg, at de nu vil møde eleverne med en mere spændende og udfordrende undervisning," siger uddannelsesordfører Peter Juel Jensen.

EL: For mange forringelser
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, er tilfreds med reformen. Han understreger dog, at den ikke alene vil redde erhvervsuddannelserne.

"Det er første skridt på vejen, hvis vi skal have genoprettet den enorme ubalance, der er mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Hvis vi er heldige, vil det bremse flugten fra erhvervsuddannelserne, for vi løfter kvaliteten på uddannelserne. Men næste skridt bliver at kigge på de gymnasiale ungdomsuddannelser, og derfor er jeg glad for, at vi er blevet enige om at se nærmere på dem i løbet af foråret," siger han.

Mere kritisk er meldingen fra Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager.

Selv om hun sagde god for den endelige aftale, tror hun ikke, at reformen vil løse erhvervsuddannelsernes problemer med at tiltrække og fastholde de unge.

"Den trækker erhvervsuddannelserne i den rigtige retning, men det er ikke nok. Hvis man for alvor skal løse erhvervsuddannelsernes problemer, skal de tættere på det arbejdsmarked, som de leverer elever til. Det skal være virksomhederne og de unge, der sætter dagsordenen, og vi skal ikke bestemme alle detaljerne her på Christiansborg. Reformen er dog samlet set bedre end ingenting. Vi får blandt andet en styrket EUX, og derfor har Liberal Alliance valgt at sige ja," siger hun.

Anderledes er meldingen fra Enhedslistens Rosa Lund, som valgte at forlade forhandlingerne, kort inden aftalen faldt endeligt på plads.

"Der kommer ikke en eneste ekstra praktikplads ud af reformen. Det er rigtig ærgerligt, når så mange unge mangler praktikpladser i dag. Derudover bliver der sparet på vejledningen, og de flere undervisningstimer skal finansieres af lærerne. Det synes Enhedslisten ikke er rimeligt. Så selvom reformen har en masse gode tiltag, så er der for mange forringelser til, at vi kan lægge stemmer til den," siger hun.

Fleksuddannelsen bliver sløjfet
Regeringens reformudspil blev præsenteret i begyndelsen af oktober, og lige til det sidste var der uenighed om især fleksuddannelsen, HG'ens opbygning og adgangskravene til ungdomsuddannelserne.

Partierne nåede til enighed om følgende:

Fleksuddannelsen bliver til "den kombinerede ungdomsuddannelse"
Regeringens fleksuddannelse er blevet sløjfet, og aftalepartierne er i stedet blevet enige om at indføre den to-årige “kombinerede ungdomsuddannelse”.

Uddannelsen er målrettet de 2.500 unge, som ikke kan klare en almindelig ungdomsuddannelse, og den nye uddannelse bliver stykket sammen af elementer fra blandt andet daghøjskolerne, produktionsskolerne og erhvervsskolerne. I forhold til regeringens oprindelige fleksuddannelses-model, er “den kombinerede ungdomsuddannelse” ikke kun rettet mod beskæftigelsesområdet og arbejdsmarkedet. Den er også uddannelsesrettet, forklarer SF’s Trine Pertou Mach.

"Den kan derfor hjælpe de unge, som af forskellige årsager ikke kan komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser. De har muligvis brug for et afklaringsforløb, hvor de blandt andet kan lære at håndtere en ungdomsuddannelse, og det kan “den kombinerede ungdomsuddannelse”. Det er vi rigtig glade for i SF," siger Trine Pertou Mach, som møder opbakning fra Radikale.

Regeringspartiet har flere gange understreget, at der skulle være et uddannelsesforløb til de unge, som ikke kunne komme ind på en ungdomsuddannelse. Og uddannelsesordfører Lotte Rod mener, at den nye model er bedre end fleksuddannelsen.

"Som navnet siger, så kombinerer “den kombinerede ungdomsuddannelse” det bedste fra de forskellige uddannelser. Jeg håber, at den vil få flere skoletrætte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Derudover er uddannelsen lavet så fleksibelt, at de unge kan stoppe, når de er klar til at komme videre," siger Lotte Rod.

Hos Liberal Alliance ærgrer Merete Riisager sig dog over, at uddannelsen både bliver rettet mod beskæftigelsesområdet og ungdomsuddannelserne.

"Vi risikerer, at der er unge, som vil tage nogle meget lange forforløb, inden de overhovedet kommer i gang med uddannelse. Det kan bare forlænge tingene, uden at det kvalificerer de unge," siger hun.

Hos Venstre er man slet ikke glad for den nye uddannelse.

"Den kommer til at koste en formue i administration og opbygning. Men vi skal evaluere den om fem år, og så må tiden vise, hvordan den har præsteret. Hvis ikke den har præsteret godt nok, lukker vi den, og det er jeg glad for," siger Peter Juel Jensen.

HG’en bliver etårig
Regeringen havde fra begyndelsen af lagt op til, at skære et år af den nuværende to-årige HG. Det blev mødt med højlydte protester fra både erhvervslivet og handelsskolerne. De borgerlige og Enhedslisten var til at begynde med også imod det, men den modstand forsvandt under de afsluttende forhandlinger.

Ifølge Trine Pertou Mach vil reformen styrke - og ikke svække - de merkantile erhvervsuddannelser:

"Den nuværende HG fungerer ikke optimalt, og derfor var der brug for at ændre den. Vi har hævet antallet af timer på HG’en og gjort den mere målrettet i forhold til de enkelte uddannelser, og derfor vil fagligheden ikke blive sænket, som flere ellers har frygtet. Hvis det var tilfældet, havde vi selvfølgelig ikke gjort det," siger hun.

Merete Riisager fra Liberal Alliance er en af de politikere, der tidligere har bakket op om at fastholde den to-årige HG.

"Det har ikke været muligt at finde pengene til at fastholde den to-årige HG, og derfor sagde vi ja til at forkorte HG’en. Der har grundlæggende været en stor ulyst mod at rykke rundt på pengene inden for uddannelsessystemet, og det har overrasket mig," siger hun.

Adgangskrav til erhvervsskolerne*
Alle elever skal have karakteren 02 i dansk og matematik for at komme ind på både erhvervsskolerne.

Har man på forhånd en uddannelsesaftale, har man dog direkte adgang til erhvervsuddannelsen. Derudover kan man komme ind via en prøve eller en samtale med uddannelsesinstitutionen, hvis man ikke lever op til adgangskravene. Desuden kan der indføres differentierede optagelseskrav på hovedforløbene på de enkelte erhvervsuddannelser.

De borgerlige havde ellers krævet, at adgangskravet til de gymnasiale ungdomsuddannelser skulle være højere end tll erhvervsuddannelserne, men det afviste regeringen og SF.

De er dog gået med til at diskutere differentierede adgangskrav til gymnasiet i den gymnasieforligskreds, som regeringen, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er en del af. Det vil ske i april på baggrund af en analyse, som Undervisningsministeriet har igangsat. Det glæder de Konservative.

"En boglig ungdomsuddannelse bør have højere adgangskrav end en praktisk uddannelse, og derfor er jeg glad for, at vi borgerlige har fået regeringen og SF til at tage en reel drøftelse om det. Det kan være, at man skal kombinere de højere adgangskrav med et højere fagligt niveau på gymnasierne. Eksempelvis ved at udbrede matematik på B-niveau til flere af gymnasiets studieretninger. Det kan være med til at sortere nogle af de unge fra, som ikke har en chance for at gennemføre gymnasiet," siger Lene Espersen, uddannelsesordfører for de Konservative.

Lotte Rod holder dog fast i, at differentierede adgangskrav ikke er Radikales politik.

"Vi er tilhængere af ens adgangskrav til alle ungdomsuddannelserne. Det sender et signal til de unge om, at alle uddannelserne er lige vigtige. Derudover vil jeg ikke begynde at diskutere, om vi skal justere gymnasiernes studieretninger eller kræve matematik på B-niveau for alle eleverne. Det er at afspore debatten om erhvervsuddannelserne."

Grundforløbets opbygning bliver ændret
Regeringen havde i sit reformudspil lagt op til, at grundforløbet skulle deles i to. Det første forløb, som er det bredere, alment dannende forløb, skulle vare 30 uger og være for de elever, som kom direkte fra folkeskolen. Grundforløbets anden del, som er det fagrettede, skulle vare 10 uger. Det var samtidig her, at elever, som ikke kom direkte fra 9. eller 10. klasse, kunne få lov til at begynde.

Den model blev efter pres fra arbejdsmarkedets parter samt de borgerlige og Enhedslisten ændret, så hvert forløb nu varer 20 uger. Derudover kan man få lov til at begynde på grundforløbets første del, selvom det er et år siden, man har forladt folkeskolen.

"Det er en god ide, at flere unge får muligheden for at begynde på grundforløbets første del. Selvom de har været ude at arbejde i nogle måneder, eller er sprunget fra en anden uddannelse, skal de fortsat have mulighed for at få det fulde grundforløb," siger Radikales Lotte Rod.

Et af argumenterne for at lave første del af grundforløbet på 30 uger var, at man på den måde kunne skabe et bedre ungdomsmiljø for de unge. Er det fortsat muligt, når det nu bliver 20 uger?

"Ungdomsmiljøet var netop grunden til, at vi foreslog, at første del skulle vare 30 uger. Men det er prisen, vi må betale for en 20/20-model. Der er dog også nogle fordele ved den nye model. Alle får nu noget mere grundforløb, så samlet set kan vi stå inde for det," siger Lotte Rod.

EUX'en bliver udbredt, og kvoterne på den merkantile EUX forsvinder
I reformudspillet skrev regeringen, at flere elever skulle tage EUX-uddannelsen, hvor de både får et svendebrev og en studenterhue. Det betød, at den skulle udbredes til flere uddannelser, og der skulle samtidig operettes en særlig EUX på de merkantile uddannelser.

Til at begynde med var der dog lagt kvoter på den merkantile EUX, men det blev ændret efter pres fra blandt andre arbejdsmarkedets parter, Uddannelsesforbundet og de borgerlige.

"Jeg er glad for, at kvoterne er blevet sløjfet på EUX’en. Det betyder, at den nu er et reelt alternativ til både gymnasiet og erhvervsuddannelserne," siger Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

Til gengæld er der ikke kommet en fælles EUX-model på de tekniske og de merkantile erhvervsuddannelser. Det er noget, som både erhvervsskolerne og Dansk Folkeparti tidligere har talt varmt for.

Vejledning til skoleleverne skal målrettes
Den individuelle vejledning til udskolingseleverne skal målrettes de unge, som for alvor er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. De resterende unge skal derimod udfordres via et obligatorisk besøg på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ved at rykke uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse.

"Vejledningsindsatsen står desværre for skud, men der er ikke blevet sparet så meget, som regeringen umiddelbart havde lagt op til," siger Venstres Peter Juel Jensen.

Den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10) bliver indført
Den nye 10. klasse bliver for de elever, som ikke kan blive optaget direkte på en erhvervsuddannelse på grund af de nye adgangkrav. Den skal forberede de unge til erhvervsskolerne og afklare dem om deres valg.

Alle landets kommuner bliver forpligtiget til at udbyde den nye 10. klasse.

Der kommer en erhvervsuddannelse til de voksne (EVU)
EVU’en bliver målrettet voksne på 25 år eller derover, som gerne vil gå fra ufaglært til faglært.

Uddannelsen skal tilpasses de kompetencer, som eleverne i forvejen har. Det betyder, at voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring som udgangspunkt skal have et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og praktik.

Voksne, som ikke har to års relevant erhvervserfaring, skal derimod igennem et kortere praktik- og hovedforløb. Voksne, som hverken har erhvervserfaring eller en uddannelse på CV’et, skal begynde på grundforløbet anden del.

Ungdomsmiljøet skal styrkes
Der skal være et bedre fagligt og socialt ungdomsmiljø for eleverne under 25 år.

Derfor skal de yngste elever, som kommer fra grundskolen, igennem et uddannelsesforløb, som ligner det, der findes i gymnasierne og i grundskolen. Derudover skal der i højere grad oprettes fælles campusmiljøer, hvor flere ungdomsuddannelser bliver samlet.

Uddannelsesgarantien bliver styrket, og EMMA-kriterierne bliver revideret
Uddannelsesgarantien bliver udformet således, at elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning.

Det betyder, at EMMA-kravet om faglig mobilitet er blevet droppet for de elever. Elever, som har valgt en uddannelse uden skolepraktik, skal dog fortsat være fagligt mobile for at nyde godt af uddannelsesgarantien.

De elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange.

Læs mere om reformen her

* Korrigeret tirsdag klokken 9.30