%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Borgmestre frygter nedskæringer på dagtilbud efter udligningsudspil
UDSPIL: Ny udligningsreform kan betyde forringelser på blandt andet daginstitutioner i rige kommuner, frygter borgmestre. Den kommunale serviceramme kan samtidig blokere for, at ekstra penge fra rige kommuner fører til bedre velfærd andre steder, ifølge forsker.
Simon Lessel
RedaktørDet kommer til at ramme dagtilbuddene på den ene eller anden måde. Det kan også være, at det bliver på videreuddannelse af pædagogerne eller lokaler, vi kommer til at skære.
Karsten Längerich
Borgmester, Allerød Kommune (V)
Flere borgmestre frygter at måtte skære på tunge velfærdsområder som dagtilbud, skoler og ældreområdet, hvis regeringens udspil til en udligningsreform bliver til virkelighed.
Sådan lyder det fra borgmestrene i nogle af landets rigeste kommuner, som af regeringen er blevet udpeget til at skulle aflevere flere penge til yderkommunerne.
"Vi kommer til at skære alle mulige steder. Ikke kun på daginstitutioner, men hele vejen rundt," forklarer Skanderborgs socialdemokratiske borgmester, Frands Fischer. Han påpeger samtidig, at det bliver sværere at leve op til kravene om minimumsnormeringer, som er aftalt i finanslovsaftalen.
Her er hovedpunkterne i regeringens udspil til en ny udligningsreform:
De velstillede kommuner, særligt i hovedstaden og nord for hovedstaden, skal betale 1,4 milliarder, der i stedet skal gå til fattigere kommuner. Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør skal tilsammen betale 600 millioner ud af de i alt 1,4 milliarder.
De kommuner, der skal bidrage med flere penge til de andre kommuner, kan vælge at sætte skatten op og dermed selv beholde de ekstra skatteindtægter, så det ikke går udover velfærden i kommunerne. Regeringen vil samtidig sætte den statslige bundskat ned, så skatteniveauet samlet set forbliver uændret.
De kommuner, der kan se frem til at modtage flere penge, kan vælge at bruge en del af pengene på at sænke kommuneskatten.
Der afsættes én milliard til yder- og ø-kommuner, hvoraf de 500 millioner er friske penge fra statskassen.
Ifølge regeringens udspil kan 58 kommuner se frem til at modtage flere penge, mens 34 kommuner står til at afgive flere penge. De sidste seks kommuner bliver ikke påvirket økonomisk af udspillet.
Fredag præsenteres beregninger over præcis, hvor meget hver enkelt kommune skal modtage eller punge ud med.
Du kan dykke ned i alle hovedpunkterne i regeringens udspil til en ny udligningsreform i denne artikel.
Kommunal
