DF har mistet næsten hvert syvende byrådsmedlem siden kommunalvalget

Dansk Folkeparti skal generobe en række pladser rundt omkring i landets byråd, når danskerne om et år går til stemmeurnerne ved kommunalvalget.

I løbet af denne valgperiode har næsten hvert syvende af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer nemlig fundet nye græsgange og forladt partiet til fordel for tilværelsen som løsgænger eller medlem af et andet parti.

Det viser en ny gennemgang af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer, som Altinget har foretaget.

I alt har Dansk Folkeparti mistet 30 ud af de 223 pladser, som partiet vandt ved valget i 2017. Heraf er 11 blevet løsgængere, Venstre er blevet otte byrådspladser rigere, og fire tidligere DF-medlemmer har i stedet meldt sig ind i Nye Borgerlige. Resten fordeler sig på lokallister, Socialdemokratiet og Konservative.

Bidrager til nedtursfortælling
I sig selv har de frafaldne byrådsmedlemmer ikke den store betydning for Dansk Folkeparti. Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, som tilføjer, at det er meget få af dem, som har haft en vigtig rolle i partiet.

Problemet er derimod den fortælling, som de bidrager til. De har vendt partiet ryggen i en tid, hvor det har kæmpet med dårlige meningsmålinger, intern uro og konkurrence fra det nye parti på højrefløjen Nye Borgerlige.

”Historien om frafaldet er med til at underbygge fortællingen om DF i en ustoppelig nedtur. På den måde er det et problem,” siger han og tilføjer, at det billede forværres af, at nogle af dem har valgt at melde sig under netop Pernille Vermunds (NB) faner:

”Men det værste for DF er, at nogle af desertørerne er gået over til Nye Borgerlige. Selve symbolværdien har stor værdi for Pernille Vermund og er omvendt meget skadelig for Kristian Thulesen Dahl.”

Ifølge Erik Holstein vil tabet af byrådsmedlemmer dog ikke få indflydelse på det samlede valgresultat næste år.

”Dansk Folkepartis skæbne ved kommunalvalget bliver afgjort af de landspolitiske tendenser,” siger han og tilføjer:

”Hvis det om et år er lykkedes Thulesen at få rettet skuden op, bliver det ret ligegyldigt, at han har mistet nogle byrådsmedlemmer hen ad vejen. Er DF derimod stadig i dyb krise, vil frafaldet blive brugt i nederlagsfortællingen.”

DF har aldrig været et stærkt kommunalt parti
Dansk Folkepartis modgang tog for alvor fat i månederne op til folketingsvalget i juni 2019 og er fortsat efter valget. Men partiet fik allerede ved kommunalvalget i 2017 en forsmag på, hvad der kunne vente.

Valget skulle være partiets nye store succes efter den store valgsejr ved folketingsvalget i 2015, og der var drømme om en borgmesterpost til partiprofilen René Christensen i Guldborgsund. Men ved valget i november 2017 fik partiet en opbakning på 8,8 procent på landsplan, hvilket var 1,3 procentpoint mindre end i 2013, og René Christensen fik ingen borgmesterkæde. Partiets sejr blev i stedet en borgmesterpost på Læsø.

Men Dansk Folkepartis svære kamp for at få fodfæste i landets kommunalbestyrelser er ikke ny. Ifølge kommunalforsker og forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch har Dansk Folkeparti nemlig aldrig været et stærkt parti i kommunale sammenhænge.

”Dansk Folkeparti deler skæbne med mange af de små partier, der generelt har det svært i kommunalpolitikken, fordi de store partier Venstre, Socialdemokratiet og Konservative dominerer så kraftigt, at det er svært at gøre sig gældende,” siger han.

Den manglende evne til at slå igennem skyldes blandt andet, at Dansk Folkeparti gennem tiden har været drevet af politiske mærkesager på blandt andet udlændingeområdet, som ikke har samme slagkraft lokalt som på landsplan, siger Roger Buch.

Dansk Folkeparti skal møde vælgerne igen, når der afholdes kommunal- og regionsrådsvalg 16. november 2021.