Ex-borgmester bliver finansordfører for Moderaterne
Moderaterne har konstitueret deres folketingsgruppe, efter partiet er indtrådt i SVM-regeringen. Monika Rubin er ny politisk ordfører, mens Tønders tidligere V-borgmester Henrik Frandsen nu både er gruppeformand og finansordfører. Sygeplejerske bliver indenrigsordfører.
Simon Solkær Lassen
RedaktionsassistentModeraterne har nu fordelt deres ordførerskaber blandt folketingsgruppens medlemmer.
Partiets gruppeformand Henrik Frandsen bliver finansordfører. Han er tidligere borgmester for Venstre i Tønder Kommune. Ind til han i 2020 blev vraget som partiets borgmesterkandidat og derefter fortsatte på posten som løsgænger.
Ved kommunalvalget i 2021 stillede han om med sit eget nye parti Tønder Listen og fik et godt resultat, men mistede borgmesterposten. Nu sidder den tidligere viceformand i Landbrug og Fødevarer så i Folketinget for Moderaterne.