Halsboe åbner for ekspertudvalg før storstilet jobcenterreform
Regeringen vil bruge ”et godt stykke tid” på grundige undersøgelser, før jobcentrene lægges i graven, lyder det fra ministeren. Borgmester efterlyser tidsplan: ”Vi har en økse hængende over hovedet.”
Jakob Krarup Bjerregaard
JournalistSVM-regeringens planer om at nedlægge jobcentrene har lange udsigter.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan beslutningen således ende med at måtte afvente et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger, før regeringen selv spiller ud.
”Vi kommer til at bruge et godt stykke tid på at få undersøgt det grundigt,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen, da hun mandag deltog i et arrangement hos tænketanken Mandag Morgen i København.