Hjort vil holde Danmark på dydens smalle sti
INTERVIEW: Danmarks nye kassemester abonnerer hverken på særlige økonomiske skoler eller ideologiske dogmer. Linjen er stram, argumenterne præsenteres som snusfornuft, og så er han ved at forvandle den offentlige økonomi til et stort nulsumsspil.
Kim Rosenkilde
RedaktørDer hvor man kan bebrejde SR-regeringen for dens politik, er ved, at man har kørt til grænserne for, hvad der er tilladt i budgetloven. Det er en meget uforsigtig politik.
Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister
Vi har jo et regeringsprogram, vi gerne vil leve op til. Derfor er vi er jo nødt til at kunne omprioritere.
Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har travlt de her dage. Han har som bunden opgave at få gjort et finanslovsforslag parat inden månedens udgang.
Med en historisk smal regering bliver det sin sag at få brygget en cocktail sammen, der kan samle flertal for regeringens økonomiske politik med støtte fra så forskellige partier som Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.
Men Claus Hjort Frederiksen har prøvet det før. Og nu hvor han er tilbage i chefkontoret i Finansministeriets berømte og berygtede røde bygning på Slotsholmen, tager han sig god til til at svare på spørgsmål.
CV for Claus Hjort Frederiksen
- Claus Hjort Frederiksen, født 4. september 1947, søn af prokurist Niels Frederiksen og børnehaveleder Elna Frederiksen, født Hjort.
- Parlamentarisk karriere
Finansminister fra 28. juni 2015.
Finansminister fra 7. april 2009 til 3. oktober 2011.
Beskæftigelsesminister fra 27. november 2001 til 7. april 2009. - Medlem af Folketinget
Folketingsmedlem for Venstre i Nordsjællands Storkreds fra 13. november 2007.
Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Amtskreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007.
Kandidat for Venstre i Rudersdalkredsen fra 2007.
Kandidat for Venstre i Lyngbykredsen fra 2004 til 2006. - Uddannelse og erhverv
Cand.jur., 1972.
Student, 1966.
- Arbejde
Partisekretær, Venstre, fra 1985 til 2001.
Administrationschef, Venstres Landsorganisation, fra 1983 til 1985.
Sekretær, Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening, fra 1979 til 1983.
Fuldmægtig, Landbrugsministeriet, fra 1977 til 1979.
Sekretær, Venstres folketingsgruppes sekretariat, fra 1973 til 1977.
Kilde: Ft.dk