Justitia om ansigtsovervågning: Vi risikerer at sætte vores retsstat på spil i kampen mod banderne

Mandag denne uge er Folketingets retsordførere kaldt til hastemøde i Justitsministeriet, formentlig for at forhandle en aftale på plads, som skal give politiet mulighed for at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi retrospektivt til opklaring og bekæmpelse af bandekriminalitet.

Hastemødet kommer på baggrund af, at der over sommeren har været en række episoder, hvor svenske unge er blevet hyret af danske bandegrupperinger til at udføre blandt andet personfarlig kriminalitet i Danmark – og derudover en generel optrapning af bandekonflikten i Danmark.

Det er selvfølgelig fuldt ud legitimt og forståeligt, at man fra politisk side ønsker at udvide politiets værktøjskasse og fremstå handlekraftig.

Anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi kan både være et effektivt værktøj til efterforskning og samtidig frigøre politiressourcer.

Ansigtsgenkendelses-teknologi er et meget intensivt overvågningsværktøj, som udfordrer vores ret til privatliv og andre grundlæggende rettigheder.

Birgitte Arent Eiriksson
Direktør, Justitia

Men ansigtsgenkendelsesteknologien er samtidig også et meget intensivt overvågningsværktøj, som udfordrer vores ret til privatliv og andre grundlæggende rettigheder.

Det er positivt, at justitsministeren alene har fokus på retrospektiv anvendelse af teknologien, da anvendelse i realtid giver mulighed for en meget mere intens overvågning af borgerne.

Men vi skal stadig nøje overveje, hvornår og hvordan vi ønsker, at teknologien skal tages i brug af politiet. Det er altid sværere at rulle udviklingen tilbage – også selvom vores grundlæggende rettigheder og retssikkerhed er på spil.

Klar og præcis lovramme

Efter Justitias vurdering skal en effektiv lovramme blandt andet sikre:

• At teknologien kun anvendes ved meget alvorlig kriminalitet. Justitia anbefaler en strafferamme på minimum seks-otte års fængsel, og at kriminaliteten samtidig kan medføre eller har medført fare for menneskers liv eller legeme.
• At anvendelsen af teknologien betragtes som et straffeprocessuelt indgreb, der reguleres i retsplejeloven, og som kræver retskendelse (dette er også et krav i AI-Act). En retskendelses er med til at afgrænse både tidsperiode og det geografiske område. Den øvrige regulering af indgrebet bør ske i politiloven.
• Det skal undersøges, hvordan der kan sikres en effektiv klageadgang, og hvordan borgerne kan blive gjort bekendt med, at de har været udsat for denne type overvågning.
• Der skal ikke lagres biometrisk ansigtsdata.

En ordentlig lovgivningsproces

Da politiets anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi er et markant indgreb i vores grundlæggende rettigheder, er det naturligvis vigtigt at sikre en bred og åben demokratisk samtale om fordele og ulemper samt dataetiske overvejelser.