KL-formand kræver kontanter fra regeringen: Velfærdssamfundet fremtid afhænger af investeringer i den ”almene” velfærd

Der skal sættes en prop i udgifterne på de ’specialiserede’ indsatser og afsættes flere penge til den ’almindelige’ velfærd, lyder hovedbudskabet fra KL-formand Martin Damm forud for årets økonomiforhandlinger.

Mandag begynder årets økonomiforhandlinger. Her har KL's formand Martin Damm (tv.) en række nye og andre mere velkendte argumenter med til finansminister Nicolai Wammen (S) om, hvorfor kommunerne har brug for flere penge til velfærd og bygninger.<br>
Mandag begynder årets økonomiforhandlinger. Her har KL's formand Martin Damm (tv.) en række nye og andre mere velkendte argumenter med til finansminister Nicolai Wammen (S) om, hvorfor kommunerne har brug for flere penge til velfærd og bygninger.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Mens de fleste danskers velstand stiger år efter år, så går det den modsatte vej med den hverdagsvelfærd, som hovedparten af danskerne er i kontakt med.

For selv om regeringen har løftet kommunernes økonomiske ramme hen over de senere år, så er udgifterne til ikke mindst socialområdet og specialundervisning vokset endnu hurtigere.

Når antallet af ældre med behov for hjælp samtidig stiger, så betyder det, at der hverken er penge nok til at følge med udviklingen på ældreområdet eller til at fastholde den aktuelle standard på tværs af også de øvrige store velfærdsområder som folkeskole og dagtilbud.

0:000:00