Kommuner kæmper med Grønt Danmarkskort
PLANLÆGNING: Begejstringen for at udpege områder til Grønt Danmarkskort er ikke lige stor i alle landets kommuner. Flere bekymrer sig for, at planlægningen bliver tilfældig og efterspørger mere præcise retningslinjer fra staten. Andre kalder kortet ”en gevinst”.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet er min opfattelse, at det grønne danmarkskort er en gevinst.
Jakob Sønderskov Weber
Miljøchef, Kolding Kommune
Idéen om et Grønt Danmarkskort var en af Naturplan Danmarks helt store slagnumre. En såkaldt masterplan for naturen blev født, hvor kommunerne skulle spille en central rolle.
Men i flere kommuner, hvor man for tiden arbejder på at implementere idéen i de næste kommuneplaner, er der ikke ovenud begejstring for arbejdet.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er man i fuld gang med at indarbejde kortet, men herfra er meldingen, at man famler lidt i blinde.