Kommunerne bruger flere hundrede millioner mere på idræt
REGNSKAB: Efter at have ramt bunden i 2012 er kommunernes udgifter til idræt vokset med godt 200 millioner kroner i 2016. Stigningen skyldes først og fremmest et øget forbrug på byggeri.
Kim Rosenkilde
RedaktørI kølvandet på den økonomiske krise skar kommunerne knap 13 milliarder kroner af deres samlede velfærdsudgifter.
Dette kunne også mærkes på idrætsområdet, hvor de samlede udgifter faldt med cirka 10 procent fra knap 5,3 milliarder kroner i 2010 til under 4,8 milliarder kroner i 2012 (Alle priser er i 2017-pl).
Det viser en opgørelse, Altinget har lavet på baggrund af de netop offentliggjorte kommunale regnskabstal for 2016.
Altingets opgørelse over udgifter til idræt
Opgørelsen over kommunernes udgifter til idræt er baseret på Danmarks Statistiks kommunale budget- og regnskabstal.
Idrætsudgifter er afgrænset til følgende kommunale konti.
Driftskonti
0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller
0.32.35 Andre fritidsfaciliteter
3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge
3.38.70 Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.)
3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
3.38.74 Lokaletilskud
3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven
Anlægskonti
0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller
0.32.35 Andre fritidsfaciliteter
3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge
For konto nr. 3.38.70 og 3.38.73-3.38.75 medregnes kun 75 % af de anførte udgifter. De resterende 25 % tilfalder ikke-idrætsforeninger – som f.eks. spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger m.v.
Alle udgifter er omregnet til faste priser (2017-pl) på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.
Metoden er baseret på en tidligere opgørelse uadarbejdet af analysevirksomheden Analystik.