Debat

LA: Erhvervsstøtten skal skæres markant og ikke bruges til at øge arbejdsudbuddet

De reguleringslystne politikere kompenserer erhvervslivet med en myriade af erhvervsstøtteordninger. Vi vil meget gerne hjælpe erhvervslivet. Det bliver bare ikke med erhvervsstøtteordninger, for vores fantastiske virksomheder kan klare sig selv, skriver Lars-Christian Brask.

Overordnet set er det både uhensigtsmæssigt for skatteyderne og virksomhederne, hvis erhvervslivet bliver vant til at have snablen nede i statskassen, skriver Lars-Christian Brask.
Overordnet set er det både uhensigtsmæssigt for skatteyderne og virksomhederne, hvis erhvervslivet bliver vant til at have snablen nede i statskassen, skriver Lars-Christian Brask.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lars-Christian Brask
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark er vi hverken beriget med sjældne mineraler, værdifulde metaller eller kulminer med eksportpotentiale. Men vi har nogle af verdens bedste virksomheder.

Produkter fra landbruget føder mange munde, medicinen fra Novo Nordisk gør livet bedre for millioner af mennesker over hele kloden, Vestas’ vindmøller sætter skub i den grønne omstilling og på verdenshavene sejler Mærsks skibe rundt med produkter, som skaber vækst og velstand i både Danmark og udlandet.

Men alligevel er virksomhederne udfordret.

Temadebat

En ekspertgruppe skal komme anbefalinger til sanering af erhvervsstøtte, og regeringen vil ændre erhvervsstøttesystemet for at øge arbejdsudbuddet med 4.000 personer.

Så hvordan skal fremtidens erhvervsstøttesystem indrettes? Hvilke erhvervsstøtteordninger kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet? Og for hvor mange milliarder kroner og på hvilke områder kan der sløjfes erhvervsstøtteordninger?

Altinget Erhverv tager debatten om, hvordan erhvervsstøttesystemet skal se ud.

Ønsker du at bidrage til debatten, så send en mail til [email protected]

Erhvervslivet skriger på arbejdskraft, og Folketinget har produceret så mange bureaukratiske love, anordninger og bekendtgørelser, at virksomhedernes tandhjul er ved at sande til i bureaukrati.

Ideologiske skyklapper

På begge sider af den politiske midte er der enighed om, at vi skal gøre noget for at skaffe arbejdskraft. Eksempelvis er det nok ikke gået nogens næse forbi, at den nye SVM-regering pønser på at afskaffe store bededag for at øge arbejdsudbuddet.

Løsninger - med at få arbejdsudbuddet op - går dog mest ud på at gøre det mere attraktivt at tage et job, så flere melder sig på banen eller ønsker at yde en ekstra indsats, fordi det belønnes.

Mange af de reguleringslystne politikeres udsyn er nemlig spærret af ideologiske skyklapper.

Lars-Christian Brask (LA)
Erhvervsordfører
Det er essensen af at øge arbejdsudbuddet; det at gøre det mere attraktivt at yde end at holde fri. Hvis det ikke er nok, så er tilgang af international arbejdskraft et andet greb.

Jeg tror dog ikke på erhvervsstøtteordninger til at løse den udfordring.

Også når det kommer til problemet med det unødige bureaukrati, går det trægt.

Mange af de reguleringslystne politikeres udsyn er nemlig spærret af ideologiske skyklapper, som forhindrer dem i for alvor at se problemet med Danmarks vildtvoksende lovjungle.

I stedet for blot at tilbagerulle det unødige bureaukrati kompenserer man derfor virksomhederne med en myriade af tilskudsordninger, fradrag og obskure erhvervsstøtte-ordninger. 

Derfor kan man i Danmarks bureaukratiske lovjungle både støde på specialordninger for taxavognmænd, tilskud til erhvervsrådgivning, regionale vækstteams, afgiftsfritagelse for kraftværker, skatterabatter til landbruget, støttebeløb til dagblade samt meget, meget mere.

Færre støttekroner

Erhvervsstøtte-politikken er faktisk kørt så langt ud ad sporet, at Danmark i dag har den højeste statsstøtte til virksomheder blandt de gamle EU-lande. Det er en farlig tendens.

Der er plads til besparelser i milliarder af kroner. Vi mener, at der skal markant færre støttekroner til dansk erhverv. Nytænkning og restrukturering er vores ønske.

For når støtteordningerne bliver så omklamrende, at virksomheder og private investorer ikke kan drive forretning uden indirekte at få staten som medejere, skaber det et usundt erhvervsmiljø.

Forstå mig ret. Der er selvfølgelig undtagelser til reglen - såsom i forbindelse med en bæredygtig energiforsyning, hvor det giver mening, at staten bidrager til at puste luft i sejlene for en grøn omstilling på samme måde, som Vækstfonden har gjort det for iværksættere og vækstvirksomheder.

Få snablen ud af statskassen

Men overordnet set er det både uhensigtsmæssigt for skatteyderne og virksomhederne, hvis erhvervslivet bliver vant til at have snablen nede i statskassen.

For det første er det farligt at gøre erhvervslivet afhængige af lunefulde politikeres gunst, da denne kan skifte, som vinden vender. 

Vi vil meget gerne hjælpe erhvervslivet. Det bliver bare ikke med erhvervsstøtteordninger.

Lars-Christian Brask (LA)
Erhvervsordfører

For det andet betyder det en årlig regning på 40 milliarder kroner til de danske skatteydere, der jo som bekendt betaler nok med skat i forvejen.

Og for det tredje stikker man en kæp i hjulet på markedsmekanismerne, når man lader politikere og embedsmænd agere investeringsguruer for borgernes penge.

Så i Liberal Alliance er vores holdning klar: Vi vil meget gerne hjælpe erhvervslivet. Det bliver bare ikke med erhvervsstøtteordninger, men derimod ved at finde macheten frem for at luge ud i den bureaukratiske lovjungle og ved at indføre en lavere selskabsskat.

For så er jeg helt sikker på, at Danmarks fantastiske virksomheder nok kan klare sig selv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars-Christian Brask

MF (LA), byrådsmedlem, Roskilde Kommune, 4. næstformand, Folketingets Præsidium
hd 1.del (CBS), diverse lederuddannelser fra bla International School of Management, Bruxelles og Columbia, New York

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024