NGO hjælper handicappede i job - sparer kommunerne for millioner

66.000 kroner.

Så meget kan en kommune årligt spare for hver borger, de flytter fra førtidspension til skånejob. Det viser en ny rapport, som Implement Consulting Group har lavet for Landsforeningen LEV. 

LEV står bag projektet KLAP, der går ud på at få kognitivt handicappede ind på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være en hjerneskadet, der til 40 kroner i timen kan hjælpe med at sætte varer op i et supermarked.

I 2016 hjalp KLAP 615 borgere over hele landet ind i et skånejob. Til sammenligning var der i løbet af andet kvartal i 2017 i alt 4.339 borgere i skånejob.

Vi kan noget, de kommunale jobcentre ikke kan.

Anni Sørensen
Formand, Landsforeningen LEV

Hvis besparelserne fra de fem kommuner, som Implement Consulting Group har undersøgt, kan overføres til samtlige kommuner, betyder det, at LEV i 2016 har sparet kommunekasserne for 40 millioner kroner. 

I Kalundborg Kommune er 20-30 handicappede kommet i job på den måde, fortæller socialudvalgsformand Gunver Jensen (S). Det giver en besparelse på mellem 1,3 og 2 millioner kroner. 

"Men det væsentlige for mig er ikke besparelserne, det er livskvaliteten," siger Gunver Jensen.

Landsdækkende fordele
KLAP skaber job ved at lave landsdækkende aftaler med virksomheder. Det kunne eksempelvis være en købmandskæde. Derefter retter KLAP henvendelse til den enkelte købmand ude i kommunerne.

“Vi kan noget, de kommunale jobcentre ikke kan. Det er ikke for at pege fingre. Men vi er en landsdækkende NGO, der laver landsdækkende firmaaftaler,” siger Anni Sørensen, formand i LEV, og forklarer, at KLAP samtidig sparer den enkelte butiksejer for administrativt arbejde:

“Den enkelte REMA 1000-købmand ved, at hovedkontoret har sagt god for det, og så klarer vi papirarbejdet,” siger hun.

Når KLAP tager kontakt til den enkelte købmand, betyder det, at den enkelte købmand ikke selv behøver at mødes med jobcenteret, fremhæver Anni Sørensen.

"Kan-opgave"
Kommunerne er ikke forpligtet til at finde job til førtidspensionister. Det er en såkaldt "kan-opgave". Det betyder, at jobcentrene er tvunget til at prioritere andre opgaver før.

I Kalundborg Kommune har jobcentret haft et tæt samarbejde med KLAP. Her oplever virksomhedskonsulent Per Høgsberg, at KLAP hjælper med at løse opgaver, der ellers ville ende nederst i bunken.

“Jeg kunne ikke oprette alle de her skånejob, medmindre KLAP havde været hjulpet til. Det har jeg simpelthen ikke ressourcer til. På den måde kan man sige, at de er uundværlige,” siger Per Høgsberg.

Kommunernes Landsforening anbefaler den enkelte kommune at arbejde for, at så mange borgere som muligt kommer ind på arbejdsmarkedet, men medgiver samtidig at førtidspensionister ikke altid er førsteprioritet.

“Det er en prioritering i den enkelte kommune. En lovlig prioritering, der for så vidt er påkrævet, hvis det enkelte jobcenter er presset på ressourcer,” siger Rigmor Lond, der er konsulent i Center for Social og Sundhed i KL.

Silotænkning
Men hvis kommunerne årligt kan spare 66.000 kroner ved at få en førtidspensionist i job, hvorfor prioriterer de så ikke denne opgave højere?

Svaret kan muligvis findes i, at kommunerne er ramt af silotænkning. Det mener i hvert fald postdoc ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Iben Nørup.

"Generelt er der nogle problemer i beskæftigelsessystemet. Man har ikke nødvendigvis blik for, hvad der samlet set er af udgifter forbundet med kognitivt handicappede," siger hun.

Det betyder, at det kan være vanskeligt at opgøre udgifterne ved at få den enkelte handicappede i job. Samtidig fremmes silotænkning af, at udgiften til indsatsen kan ligge hos en afdeling af kommunen, mens gevinsten kan tilfalde en anden afdeling. 

Per Høgsberg nikker genkendende til, at Kalundborg Kommune savnede et mere helhedsorienteret blik på indtægter og udgifter forbundet med at flytte kognitivt handicappede fra førtidspension til skånejob.

“Det (kassetænkning, red.) var et meget stort problem i starten. Og det er sagt på en pæn måde,” mindes han. Over tid kom ejerskabet ind under huden på økonomiudvalget, forklarer Per Høgsberg. Og det lykkedes Kalundborg Kommune at skabe samarbejde på tværs af de kommunale siloer.

Også KL anerkender, at kommunal kassetænkning er et problem. 

“Det er en stående udfordring, som vi har fokus på. Det er også derfor, vi har det med i vores socialpolitiske udspil. Der er brug for at tænke mere på tværs,” siger Rigmor Lond med henvisning til KL's udspil fra maj i år.