Nyt værktøj vil lappe et hul i statens regneark

En gruppe danske eksperter indenfor mental sundhed og økonomi er i gang med at udvikle et dataværktøj, der kan måle og sammenligne den sociale værdi af investeringer i trivsel. Det skal gøre det nemmere for politikere, fonde, virksomheder og civilsamfund at prioritere og sikre, at samfundets vækst ikke kun gøres op i finanser, men også inkluderer øget trivsel og den sociale bundlinje.

Socialøkonomer vil have værdien af at hjælpe for eksempel hjemløse til at tælle med i statens regnemaskine. Billede fra da Lars Løkke Rasmussen og Nanna Gotfredsen talte med hjemløse på Halmtorvet.
Socialøkonomer vil have værdien af at hjælpe for eksempel hjemløse til at tælle med i statens regnemaskine. Billede fra da Lars Løkke Rasmussen og Nanna Gotfredsen talte med hjemløse på Halmtorvet.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Mikala Satiya Rørbech

Man har længe talt om både dobbelte og tredobbelte bundlinjer, men i realiteten mangler man stadig faste måleenheder for de dimensioner af et regnskab, som ikke kan gøres direkte op i kroner og ører.

Det har foreningen Open Social Value Bank (OSVB) sat sig for at ændre. Med direkte inspiration fra Storbritannien er de i færd med at udvikle standarder for værdisætning af sociale forandringer. Det skal føre til en såkaldt social værdibank, som gør ellers diffuse størrelser som ensomhed, trivsel, fællesskab, tryghed og tillid målbare og dermed sammenlignelige.

”Der er en masse NGOer og fonde, som gerne vil måle effekten af det, de gør ved at rapportere en social return on investment (SROI). Men der er ikke nogen faste standarder for, hvordan man sætter værdierne. På en måde er det lidt det vilde vesten,” siger Ludvig Wier. Han er formand for OSVB, som i dag lancerer den sociale værdibank.  

Økonomer, psykologer, fondschefer og vismænd bag den sociale værdibank

Foreningen Open Social Value board er et udviklingsprojekt mellem Økonomer Uden Grænser, Københavns Universitet, Impactly og Rambøll Management Consulting.

Projektet er støttet af Trygfonden. 

Bestyrelsen består af

  • Formand, Ludvig Wier, stifter af Økonomer Uden Grænser
  • Næstforkvinde, Vibeke Koushede, institutleder på psykologi på Københavns Universitet
  • Camilla Damgaard, fondschef i Den Sociale Investeringsfond
  • David Dietz, partner i Den Sociale Kapitalfond
  • Helle Øbo, direktør i Askovfonden
  • Nabanita Datta Gupta, professor i økonomi ved Aarhus University og en af de fire økonomiske vismænd
  • Rasmus Rifsdal, formand i Økonomer Uden Grænser 
  • Steffen Bohni Nielsen, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024