Overvismand sår tvivl om milliardbesparelser på jobcentre

Det er slet ikke sikkert, at SVM-regeringen kan spare tre milliarder kroner om året på at lukke jobcentrene, som den ellers håber på.

Indgrebet kan nemlig komme til at koste andre steder, hvis man ender med at fjerne indsatser, der faktisk får folk i arbejde.

Det frygter overvismand Carl-Johan Dalgaard, der mener, at regeringen er gået forkert til opgaven med at skære på jobcentrene.

”Det er en rigtig god idé at tænke grundigt over, om indsatsen fungerer optimalt, for vi bruger også mange ressourcer på det her til lands. Men i udgangspunktet er det måske mest hensigtsmæssigt, at man fjerner de indsatser, der ikke virker, frem for at man starter med at sige, hvor stort et beløb man vil spare,” siger Carl-Johan Dalgaard i et interview med Altinget.

I udgangspunktet er det måske mest hensigtsmæssigt, at man fjerner de indsatser, der ikke virker, frem for at man starter med at sige, hvor stort et beløb man vil spare

Carl-Johan Dalgaard
Overvismand

Tirsdag kom Produktivitetsrådet bestående af de økonomiske vismænd med den årlige rapport om produktiviteten i dansk økonomi. Her tog rådet også fat om regeringens planer om at nedlægge jobcentrene. En sådan beslutning kræver ifølge rådet et ”bedre beslutningsgrundlag”.

SVM-regeringen vil, som det fremgår af regeringsgrundlaget, ”nytænke og reformere” beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne reduceres med tre milliarder kroner i 2030.

Stor betydning for økonomien

Ifølge Carl-Johan Dalgaard er regeringen med planerne om at lukke jobcentrene inde og pille ved noget, der kan have stor betydning for samfundsøkonomien. Han minder om, at beskæftigelsesindsatsen findes, fordi det er godt for produktiviteten, at det bliver nemt for den lønmodtager, der mister jobbet, at komme hurtigt videre til et nyt.

”Historisk tror jeg godt, jeg tør lægge hovedet på blokken og sige, at den aktive arbejdsmarkedspolitik, som i vid udstrækning er udført af jobcentrene og deres forgængere, har spillet en væsentlig rolle i forhold til at sikre den nedgang i ledigheden, som vi har set over de sidste 30 år,” siger han.

”Så det er klart, at hvis man vil skalere ned på det, så er vi inde og røre ved noget, som godt kan have stor betydning for samfundsøkonomien. Omhyggelighed her er fornuftigt.”

Som det er i dag, koster den aktive beskæftigelsesindsats i omegnen af 12 milliarder kroner om året. Det vil sige, at regeringen lægger op til at spare omtrent en fjerdedel, fremgår det af produktivitetsrapporten fra vismændene.

Kan man opretholde en fornuftig beskæftigelsesindsats med en så stor besparelse?

”Hvis der er tre milliarder, der går til formål, der ikke har nogen samfundsgavnlig effekt, så kan man godt. Men det er et spørgsmål, som det i realiteten er umuligt at svare på, før nogen har sagt: Her er de indsatser, vi mener ikke er formålstjenlige.”

Ikke oplagt

SVM-regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at et element i reformen vil være, at a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

Det har de økonomiske vismænd noteret sig. De peger dog på, det næppe i sig selv vil medføre større besparelser. Det er en konklusionen baseret på internationale studier, der sammenligner private aktører med det offentlige.

”Det er altså ikke oplagt, at en udlicitering af jobcentres opgaver til private aktører vil have en gunstig effekt på afgangen fra ledighed eller reducere de offentlige udgifter,” opsummerer vismændene i den nye rapport.

Har regeringen det fornødne grundlag til at træffe den type af beslutninger nu?

”I øjeblikket har jeg indtryk af, at der pågår et arbejde for at finde ud af, hvor man skal finde pengene. Så det tyder vel på, at man ikke har det endnu. Ved dagens ende kommer vi til at se på det mere konkrete, når det bliver konkretiseret, hvad man har tænkt sig at spare på,” siger Carl-Johan Dalgaard.